Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3680 har stemt.

Traditionel italiensk barbering


Kategori: Krop og velvære

Proraso har lavet fornuftige barberingsprodukter i 65 år




Vi har tidligere set på forskellige produkter til den klassiske barbering med kost og skraber. Her skal vi se nærmere på en klassiker, nemlig produkter fra italienske Proraso. Proraso startede med at lave barberingsprodukter tilbage i 1948, så det er et mærke med god ballast og erfaring.

Proraso laver forskellige serier, her skal vi se nærmere på den grønne serie der nærmest har en kult-agtig følgerskare. Fælles for alle produkterne i den grønne serie er at de indeholder mentol og eukalyptus. De har en markant duft, og en helt fantastisk kølende effekt på huden.
Jeg har haft muligheden for at prøve alle produkterne i deres grønne serie.

Preshave

Deres pre-shave creme har jeg brugt til at smøre på skægget lige efter badet, og så har det siddet og holdt på fugten og blødgjort skægget mens jeg gjorde klar til barbering. Den har en lidt fast konsistens, men er dog rimelig nem at smøre ud. Når jeg var klar til barbering, så har jeg skyllet ansigtet med masser af varmt vand, og så efterfølgende skummet skægget ind. Pre-shave cremen har helt klart gjort skægget lidt blødere og nemmere at skrabe, specielt hvis der går lidt tid mellem badet og barberingen.

Creme

Når man skal have skummet skægget ind, så har Proraso tre muligheder. Den første er en barbercreme. Den er nem at bruge, man trykker bare et par centimeter ud på den fugtige barberkost og så får man nemt pisket et flot skum op. Den er hurtig at bruge, og skummet er rigtigt godt, tykt og beskyttende.

Sæbe

Proraso sæben er af en meget blød type. Hvis man ville kunne man nemt trykke en finger ned i den. Den er altså ret anderledes end de faste sæber jeg tidligere har skrevet om. Det betyder også at den ikke nødvendigs skal bruges med en stiv barberkost, den er let at overføre til selv en blød kost. Man tager den fugtige kost og kører den rundt på sæben i 45-60 sekunder, og så er man klar til at piske et godt skum op. Den tager lidt længere tid at bruge end cremen, men til gengæld er den lidt drøjere i brug. Om man er til cremen eller sæben er et temperamentsspørgsmål, hvis man bruger nok af produktet så giver de begge en tykt og lækkert, velduftende skum.

Skum

Skal det gå rigtigt stærkt, så laver Proraso også den klassiske skum fra dåse. Her trykker man bare en portion ud i hånden og smører den på skægget. Den er bedre for huden end de klassiske gelér fra de kendte mærker, og skummet er også ganske glimrende. Personligt er jeg bare mere til at lave skummet med en kost. Men som et skridt videre fra Gillette's skum og lignende, er den rigtig god. Og den har også den friske Proraso Grøn duft som de andre produkter.

Repair Gel

Skulle man komme til at skære sig (det sker for alle ind i mellem) så laver Proraso en Repair Gel, som standser blodet med det samme. Man dupper en lille smule på hvor man bløder, og så trækker blodkarrene sig sammen og blødningen stopper. Den svider ikke nævneværdigt, og virker effektivt. Den er baseret på et aluminiumssalt, så når den tørrer ind efterlader den en hvidlig belægning. Den kan dog nemt fjernes med lidt vand. Den lille tube er god at have liggende i skuffen hvis man skulle lave en "ups'er", så slipper man for at skulle ud af døren med det klassiske stykke wc-papir på såret.

Aftershave

Når man har barberet sig færdig, og har skyllet ansigtet i koldt vand (som føles ekstra kold p.g.a. mentolet i produkterne) så er det godt med en aftershave til at desinficere og beskytte huden. Aftershaven i den grønne serie er baseret på alkohol, og er derfor mindre godt egnet til meget sart hud. Når det er sagt, så indeholder den også fugtgivende ingredienser, så huden føles faktisk blød når aftershaven er trukket ind. Ikke som andre alkoholbaserede produkter, der ofte efterlader huden udtørret.



Duften fra Proraso Grøn er meget markant, frisk og oldschool. Produkterne er allesammen rigtigt gode hverdagsprodukter, som kan findes til ganske fornuftige priser i forskellige online butikker. Kvaliteten, duften og prisen gør at Proraso har en stor fanskare rundt om i verdenen.

For mere info om Prorasos produkter, se www.proraso.com


Søndag d. 24 januar 2016 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: