Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Luksus barberkost


Kategori: Krop og velvære

En barberkost af det fineste grævlingehår er luksus for gentlemen




Som jeg skrev om i en tidligere artikel så er den gammeldags barbering blevet moderne igen, og med god grund! Der er noget lækkert over at skumme sin egen barberskum op og påføre den skægget med en god barberkost, for så at skære skægget af med en klassisk safety razor. Min egen erfaring er også at ens hud har meget bedre af den behandling, end en kemisk skum fra dåse og en 3-5 bladet kassette-skraber. Når man har barberet sig efter den gammeldags facon i noget tid, så får man måske lyst til at opgradere sit begyndersæt. Et godt sted at starte er med barberkosten. De findes i mange prisklasser, og udformninger. Håndtagets farve, materiale og udformning spænder bredt og er helt op til ens egen smag. Selve hårene i børsten er typisk delt ind i forskellige kvalitetsklasser. Sættet i den forrige artikel benytter svinebørster, der er de billigste børster. De er ganske udmærkede, dog holder de ikke så meget vand under barberingen, og de er stive i det så de stikker lidt når man børster sæben ind i skægget. Næste step op af stigen er grævlingehår. De er blødere og holder mere vand. Grævlingehår kommer oftest fra Kina, hvor grævlingen er et skadedyr. Indenfor grævlingehår er der også forskellige klasser. Den billigste er "Pure badger" som kan høstes fra omkring 60% af en grævlings krop. Det er lange hår, og klippes derfor ofte til efter kosten er lavet. Det betyder at enderne godt kan føles lidt stikkende mod huden.
Næste step op er "Best badger" som bruger lidt blødere hår fra grævlingen, og er typisk pakket lidt tættere i barberkosten så den holder mere vand. Den er ofte heller ikke klippet til efter den er lavet.
Næste step er "Super badger", den er ofte lavet af samme type hår som Best badger, dog i en bedre sortering, og de er aldrig klippet til efter kosten er lavet. Den er altså lidt blødere end Best badger.
Toppen af poppen er en barberkost lavet af "Silvertip badger", det er hår der er høstet fra ryggen er grævlingen, og er de mest kostbare hår, og de blødeste. En silvertip badger barberkost anses af mange som at være en luksus barberkost. Udover svinebørster og grævlingehår så findes de også med hestehår og med kunstige fiber. Men som sagt, så anses en Silvertip badger barberkost som værende den mest luksuriøse og traditionsrige barberkost.
Jeg har været så heldig at prøve et sæt med en silvertip barberkost, holder og sæbeskål fra www.Trendhim.dk . Det er et sæt med en silvertip barberkost til en meget rimelig pris.



Sættet består som sagt af en lille sæbeskål i rustfrit stål som man kan bruge til at skumme sin barbercreme eller sæbe op i. Så er der en lækker blød silvertip barberkost, med hvidt håndtag i malet træ. Og til sidst, så er der en holder til barberkosten. En barberkost har nemlig bedst af at tørre med børsterne ned ad, så holder den længere.







Barberkosten er enormt blød og lækker mod huden, og den kan indeholde en stor mængde vand, som betyder at den også kan indeholde en stor mængde skum. Når man har skummet op i skålen, så er der mere end rigeligt skum på kosten til to-tre indsæbninger af ansigtet.

Skålen er flot udført, men dog lidt til den lille side. Når man har brugt en silvertip barberkost nogle gange, så bliver den "slidt til" og børsterne udvider sig noget, så den får mere fylde, og så kan det godt være lidt problematisk at skumme en barbercreme op i skålen uden at spilde. Det kan lade sig gøre, men det kræver en god teknik ;-)



Til den daglige brug, så kræver en silvertip børste lidt mere barbercreme end en svinebørste, men til gengæld så kan den også lave det lækreste skum, og er meget mere behagelig mod huden.



Sættet kan anbefales, selvom skålen føles lidt lille. Bliver man rigtigt bidt af den gammeldags barbering, så skylder man sig selv at prøve en silvertip barberkost :-)

Sættet kan købes her og Trendhim.dk har et stort udvalg af andre lækre produkter til barberingen i deres sortiment.


Fredag d. 31 juli 2015 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: