Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Vand og vindtæt jakke til turen


Kategori: Krop og velvære

Hagløfs Astral II jakke er en yderst komfortabel, vind og vandtæt skaljakke med en masse gode detaljer.




Hvis man godt kan lide at bruge en masse tid udendørs, så er en god og alsidig jakke nok det vigtigste udstyr man skal have. Jeg har været så heldig at prøve Astral II jakken fra Hagløfs. Det er en let skaljakke, med funktioner som er rigtigt lækre hvis man har en rygsæk på. Den findes i orange, sort og blå. Jeg har prøvet den blå model.



Det er en skaljakke, det vil sige at der ikke er noget isolerende lag i jakken. Den beskytter alene mod vind og regn. Det betyder at den faktisk har et rigtigt stort anvendelsesområde. Om sommeren er den en lækker regnjakke, og tager man en trøje eller en fleecejakke inden under, så kan den også anvendes til det danske vintervejr.



Den har mange lommer, der er en brystlomme, og to stiklommer, alle med lynlås. Udover det, så er der også tre inderlommer i mesh, hvor den ene er med lynlås.







Den er skåret asymmetrisk, så den går længere ned bagpå, end foran. Så beskytter den, selvom om man f.eks. står foroverbøjet og slår telt op, eller sidder krumrygget på en cykel. Jeg har cyklet i den adskillige gange, og den er rigtig behagelig.
Den har en Goretex membran, der holder vandet ude, men tillader kroppen at ånde. Jeg har på intet tidspunkt følt at der blev meget fugtigt inden i jakken. I hvert fald ikke under omstændigheder hvor det ikke ville ske lige meget hvad (hvis man f.eks. cykler hurtigt med rygsæk på, så er der ingen jakke der kan forhindre at man bliver svedig på ryggen)



Der er også mulighed for at åbne en stor ventilationsåbning under hver arm, så man kan komme af med varmen hvis man knokler af sted. Der er et net for åbningen så de værste kryb bliver holdt ude af jakken. Ventilationen er ganske effektiv hvis man har det varmt i jakken.



Jakken er lavet så det er behageligt at bære en stor rygsæk. Der er ingen syninger hen over skuldrene hvor rygsækken sidder, og lommerne sidder så højt at et hoftebælte ikke blokerer dem. Super smart detalje, man virkelig sætter pris på når man vandrer af sted med den tunge rygsæk på.





Lynlåsen i jakken går nemt, og den er dækket af en stormflap, så hverken vind eller regn kan blive presset igennem den.
Flappen bliver lukket med små felter med velcro, indfarvet i jakkens farve. Endnu en flot detalje.



Astral II har en effektiv hætte, med stiv skygge der holder regnen ude af øjnene. Hætten kan ret let justeres så den sidder tæt, og ikke blæser ned i stormvejr. Og lyner man helt op, og trækker hætten helt ned, så er ansigtet rigtigt godt beskyttet mod naturens luner.

På indersiden er Goretex membranen beskyttet af et tynd foer, der er lavet af mesh på den centrale del af kroppen, så kroppen ånder endnu bedre. Ærmerne er er ikke med mesh, men med med et foer der føles silkeblødt. Den er faktisk ret behagelig at have på, kun med en T-shirt under, noget andre tekniske jakker jeg har prøvet, ikke altid er. Dog anbefaler jeg en langærmet trøje, dels fordi det er lidt mere komfortabelt, og fordi at jeg tror man skåner inderforet og membranen lidt.





Jeg har som sagt brugt jakken til cykelture i dårligt vejr, og også som hverdagsjakke både i lunt og køligt vejr. Den er også nem at pakke ned og have med i rygsækken hvis vejret ser lidt usikkert ud, den fylder ikke alverden. Jeg synes at Hagløfs Astral II jakken er en meget anvendelig jakke, både forår og efterår, men også til vinter med en god fleece i (f.eks. Stem Jacket ) Der er mange smarte detaljer, mange gode lommmer, en effektiv hætte, og et snit der er lavet til rygsæk brug. Det kombineret med en god åndbarhed, og ikke mindst en flot farve, gør at den er brugbar både på fjeldturen, men så sandelig også til hverdage hvor vejret ser dårligt ud. Den er også Bluesign certificeret, og det betyder i store træk af den produceret af materialer der skåner naturen mest muligt.

For mere info om Hagløfs Astral II, se Haglofs.dk


Onsdag d. 18 juni 2014 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: