Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3683 har stemt.

Brudsikre glas til festen


Kategori: Mad og drikke

Et smadret glas til en fest, pool-party, en skovtur eller på campingturen betyder farlige glasskår og grundig oprydning. Med brudsikre glas fra Wombat Drinkware er det ikke et problem længere!




Når sommeren kommer og man skal hold grillfest, tage på skovture og strandture, så skal man have glas med til at drikke af, enten kaffe, vin, øl eller cocktails. Men de skrøbelige vinglas og ølglas overlever ikke altid... og et er at man skal ud og anskaffe sig nye glas når der bliver smadret et, noget andet er de farlige glasskår der skal ryddes op. Heldigvis kan man få nogle rigtigt flotte glas, lavet i brudsikkert polycarbonat. Polycarbonat er en glasklar plast-type der kan tåle både frost, kogende vand, mikroovn og opvaskemaskine, og så er det et yderst solidt materiale! Jeg har modtaget nogle vareprøver på brudsikre glas fra Wombat Drinkware . Og lad mig sige med det samme at de er rigtigt flotte, og ligner til forveksling "den ægte vare", det er først når man løfter dem man opdager at de er lettere end rigtige glas.
Jeg modtog ølglas i 3 forskellige størrelser, lige fra glas der nemt rummer en halv liter øl, til små glas der rummer 25 cl.







En af de mange gode egenskaber ved Polycarbonat er at det er isolerende, så det kolde øl er altså koldere i lidt længere tid end hvis man brugte et rigtigt glas. Skumdannelsen er fuldstændigt som i et rigtig glas, så den eneste forskel er at de er lettere, og siger "plonk" når man skåler ;-)



Jeg modtog også caféglas i to størrelser. Igen så tåler de fint varme drikke, og fordi de isolerer så brænder man ikke fingrene på kaffen, og kaffen er varmere i længere tid.







Jeg fik også prøver på vinglas og cocktailglas. Her er det svage punkt foden, da den er svejset på efter glasset er støbt. Men den sidder altså rigtigt godt fast. Jeg slog den hårdt mod bordkanten adskillige gange uden der skete noget. Hvis jeg forsøgte det samme med et rigtig vinglas, så var foden og stilken helt sikkert knækket af!









Det er ikke kun glas Wombat Drinkware laver i polycarbonat, de laver bl.a. også kander, skåle og flotte salatsæt. Fordelene ved brudsikre glas er ikke kun tydelige i private hjem, men også i restaurationer. Her sparer man penge ved at man ikke skal erstatte smadrede glas, og endnu vigtigere så udelukker man at smadrede glas bliver til våben under slåskampe...

Dog er det vigtigt at understrege at blot fordi glassene er brudsikre, så betyder det ikke at de ikke kan få mærker og skrammer hvis man smider rundt med dem, det betyder jo bare at de ikke kan blive til skarpe skår. Så de er meget robuste, men man skal da lige passe på dem alligevel så de forbliver flotte :-)
Jeg fandt en video der viser meget godt hvad de faktisk kan tåle, her mishandler de dem mere end jeg havde mod på under min test af dem. Du kan se videoen HER .



www.wombat-drinkware.dk sælger helst ikke deres glas enkeltvis til private, de sælger dem i hele kasser (24 eller 48 stk) så hvis du er fristet af de flotte glas, men ikke kan bruge en hel kasse, så slå dig sammen med nogle venner, kollegaer eller naboer, og bestil sammen. Kontakt evt. contact@wombat-drinkware.com for at lave en aftale om bestilling.

For mere info om de solide, og flotte glas, se www.wombat-drinkware.dk


Onsdag d. 5 februar 2014 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: