Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Beefjerky, lækkert protein tilskud


Kategori: Mad og drikke

Tørret, krydret, magert oksekød er en lækker snack på farten.




Man tager lækkert, magert oksekød, marinerer det og tørrer det. Så har man den perfekte snack hvis man har brug for noget energi eller har lyst til et lækkert mellemåltid. Der findes flere producenter af Beefjerky på det danske marked. Jeg har fået muligheden for at smage på samtlige varianter af beefjerky fra Bullseye Meat.
Bullseye Meat benytter sig ikke af vandbinder, eller andre tilsætninger og tricks for at holde vægten oppe på det færdige beefjerky, det er kun rent kød, marinade og krydderier. Det meste af vandet er fjernet fra kødet, så det indeholder faktisk omkring 50% rent protein. Tørringen gør også at det kan holde sig i rigtigt langt tid, uden det skal være kølet ned. Når man spiser det, så skal der tygges godt på det, men så får man også den lækre smag af kød, og krydderi. Det er rigtigt lækkert, og en sund snack, i forhold til energibars, slik og chips. En pose på 50 gram mætter faktisk rigtigt godt, og fordi at man skal tygge en del på det, så får man hurtigt mæthedsfornemmelsen.
Jeg vil prøve at sætte et par ord på alle de varianter som de laver hos Bullseye Meat.

Beefjerky Classic




Den har en mild smag, lidt saltet kød (tænk oksekøds bacon). Den har en mild eftersmag af kød, og let røg.

Beefjerky Teriyaki




Her har de krydret kødet med den klassiske japanske, søde Teriyaki soyasauce. Det giver kødet et lidt sødligt, pebret, asiatisk touch. Teriyakismagen er ikke overvældende, så det smager mildt og lækkert.

Beefjerky Smoked




Her er det røgsmagen der er dominerende, dog igen på den afdæmpede måde. Denne variant er en lille smule tørrer end de andre jeg har smagt. Den er lidt salt i smagen, og krydret så den "varmer" lidt på tungen.

Beefjerky Cajun Hot




Denne variant er krydret med lidt chili, og varmer i munden. Eftersmagen er lidt peber og chili, og den brænder lidt i munden, på den lækre måde. Den er godt krydret i forhold mange af de andre varianter der er noget mildere i smagen.

Beefjerky Original




Har er det smagen af kød der dominerer, uden så mange andre krydderier. Måske lidt salt og peber i eftersmagen, ellers meget mildt og "den rene vare"

Jeg har også smagt tre varianter som Bullseye Meat kalder Beefbites. Det lavet på samme måde som beefjerky, bare skåret lidt tykkere, og tørret lidt mindre så de er nemmere at tygge og der er noget mere saft i.

Beefbites Original




Smager lidt hen ad gammeldags oksesteg, mild og sødlig og nem at tygge. Har en sød eftersmag af kød.

Beefbites Peppered




Her har de givet kødet godt med peber! Den smager godt af peber, og den brænder godt på tungen. Det er ikke falsk reklame når de kalder den "Peppered"!

Beefbites Teriyaki



Denne smager fuldstændigt som beefjerky Teriyaki, dog med noget mere saft og kraft.

Jeg synes alle varianter er gode og velsmagende. Det er genialt med en pose beefjerky i rygsækken når man f.eks. er på fisketur eller vandretur og trænger til en snack. Eller også som et ekstra skud protein efter man har været i fitnesscenteret.
Jeg synes at de forskellig varianter er rigtigt lækre, og en god snack. De venner jeg har budt på beefjerky giver mig ret i at det er godt! :-)



Har du fået lyst til at smage det gode beefjerky, så kan det bl.a. købes i SuperBest. Det kan også købes direkte fra fabrikken på www.beefjerkysnacks.com . Og da fabrikken ligger i Estland, skal der ikke betales told og moms af indkøbene.


Onsdag d. 21 august 2013 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: