Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
2101 har stemt.

Fix dine gadgets med sugru


Kategori: Gadgets

sugru er en modellervoks der hærder op til hård, solid silikone gummi. Det er genialt til at fikse, og forbedre en hel masse ting. Jeg har set lidt nærmere på det.




Hvad er sugru? Det er en formbar masse der efter et døgn bliver til hård, varme og kulde bestandig silikone gummi, kun ved hjælp af luftens fugtighed. Det hæfter på det meste, og er super stærkt når det er hærdet op. Det kan bruges til alt fra reparationer af ledninger, plastik og metal, til at hjemmelavede gummifødder til dine gadgets, eller gummihjørner til din mobiltelefon eller tablet.
Jeg har modtaget en multi-pack af sugru, der indeholder 8 små 5 grams pakker med sugru i forskellige farver, og har prøvet at se hvad det kan bruges til.



Første reparation var af et godt slidt iPhone kabel.



Jeg fulgte instruktionerne på pakken: Vaskede hænder, klippede den lille pakke op, og tog sugru'en ud og æltede den lidt i hænderne inden jeg gik i gang med at komme det omkring det ødelagte kabel.



Det var nemt at arbejde med sugru, det har konsistens som blød modellervoks, og hæftede fint til kablet. Set i bakspejlet kunne jeg nok have klaret reparationen med noget mindre sugru, men da jeg ikke vidste hvor solidt det blev, så brugte jeg rigeligt ;-)



Næste projekt var en utæt regnvandstønde, der fik en gang sugru og holdt tæt derefter.



Jeg har en lygte liggende ved sikringsskabet, og den havde en tendens til at rulle væk når man lagde den fra sig, et par kugler sugru der blev trykket flade, og så ruller den ikke mere. Jeg kunne have brugt sort sugru, men jeg valgte gul sugru for at det bedre skulle kunne ses på billeder.



Jeg brugte blå sugru til at forbedre grebet på min grill, så nu kan den åbnes og lukkes uden risiko for brændte fingre.



I det hele taget er der 1000 ting man kan bruge sugru til, det er kun fantasien der sætter grænsen. For mere info om sugru, og for at købe sugru, se www.sugru.com .


Mandag d. 22 juli 2013 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: