Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Magnetlygten er blevet voksen!


Kategori: Gadgets

Danske Reelight har lanceret et nyt magnetlygtesæt, med masser af lys!




De smarte batteriløse magnetlygter ser man hele tiden i bybilledet, og det er super godt, for undersøgelser har vist at risikoen for en ulykke i trafikken falder drastisk når man kører med lys på hele tiden. Den første generation fra Reelight var monteret nede midt på hjulet. Så kom de med en model hvor lygten var monteret med en ledning til magnet- generatoren, og så kunne de komme højere op på cyklen, så de var endnu mere synlige i trafikken. De har altid været rigtigt gode til at blive set med, men de kunne ikke lyse vejen op, så kørte man et sted uden vejbelysning, så kørte man stort set i blinde.
Nu er Reelight så kommet med deres nyeste skud på stammen, et lygtesæt hvor forlygten er så kraftig at den rent faktisk kan lyse vejen op foran cyklen! Sættet jeg har prøvet hedder RL770.



Det er et sæt med den kraftige forlygte, og en baglygte med konstant lys. Den findes også som et sæt med en blinkende baglygte, det hedder RL720. Og baglygten har selvfølgelig backup, så den lyser i noget tid efter cyklen er stoppet, så man er synlig bagfra når man holder for rødt lys.





Forlygten monteres på den bolt der holder forskærmen fast, og baglygten monteres bagerst på bagagebæreren.





De bliver begge drevet af af den samme, nye og kraftige magnetgenerator som man monterer ved baghjulet, og så trækker man ledninger til den fra de to lygter.



For at den skal kunne lave så meget strøm at forlygten kan lyse vejen op, så skal der 6 magneter i baghjulet. Der er 2 stykker på hvert sit solide metalbeslag, som lige er til spænde fast i egerne på hjulet.



Her er det vigtigt at man får afstanden mellem generator og magneter helt rigtigt. Sidder generatoren for langt fra magneterne, så laver den ikke strøm nok til lygterne. Sidder den for tæt, kan man faktisk mærke (og høre) at den hiver i magneterne i baghjulet. Den rigtige afstand er mellem 5 og 8 mm, og det er rigtigt nemt at justere på generatorens beslag. Når man har den rigtige afstand, så spænder man nogle skruer ved generatoren, og så rykker den sig ikke nogen steder.



Forlygten giver faktisk lys nok til at jeg kunne køre i en fornuftig hastighed på en uoplyst vej på en måneløs nat :-)

Forlygten kan også ses fra siderne, og så lever både forlygte og baglygte op til stramningen af lovgivningen omkring cykellygter der træder i kraft d. 1. november. Efter 1. november skal cykellygter leve op til højere krav end nu, og det betyder bl.a. at de billige knap-celle lygter man ser hænge og dingle i en elastik på cykelstyret, endelig bliver forbudt. (se mere om ændringerne HER )

RL770 er et super sæt lygter, specielt hvis man kører på dårligt oplyste veje og stier. Og de har alle de fordele de andre modeller fra Reelight har, de er fastmonteret, så der er altid lys på, og de er svære at stjæle.

Jeg er i hvert fald glad for at cykle den mørke vinter i møde, med RL770 på min cykel!

For mere info om Reelights produkter, se www.reelight.dk


Fredag d. 19 oktober 2012 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: