Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Lad dine gadgets op på turen


Kategori: Gadgets

Brunton laver kvalitets outdoor udstyr. Jeg har prøvet deres kompakte solpanel og USB batteri.




Når man er på tur, festival, eller andre steder hvor man ikke lige har en stikkontakt inden for rækkevidde, så er det altså smart at medbringe solpaneler. Problemet med solpaneler er at de skal være ret store for at lave en fornuftig mængde strøm, og det er ikke nemt at have med sig. Brunton har løst det problem, ved at lave deres solpanel foldbart!

De har simpelthen sat 4 solpaneler på kraftig stof, så det er lige til at folde sammen når det ikke er i brug!



Når det er foldet sammen fylder det ikke mere end det kan være i en sidelomme i rygsækken.



Der er også et øje i hvert hjørne af solpanelet, så man kan binde det fast på teltet, eller på rygsækken, så man kan lade op mens man er undervejs. Solpanelet er lavet af gode, solide materialer. Man kobler sit udstyr til solpanelet ved hjælp af en standard USB port, og i fuld solskin leverer solpanelet samme strøm og spænding som en USB port i en computer.



Nu er det jo ikke altid man kan være sikker på solskin, så det er ret fornuftigt at kombinere solpanelet med et batteri, så man også har strøm når solen er væk. Jeg har prøvet deres USB batteri, Brunton Inspire. Det er et kompakt batteri, i slagfaste materialer. Det bliver ladet op via et USB stik, og kan så efterfølgende lade andre USB apparater op.



Batteriet kan man lade op fra en computer, Bruntons solpanel, eller en USB oplader. Der medfølger en USB lader til cigartænderstikket i bilen, og så er der en Mini-USB til Micro-USB konverter, så man kan lade de fleste mobiltelefoner op. Der er også integreret et kort USB kabel i batteriet, så man altid har det ved hånden. Alt i alt er det et kompakt batteri, lige til at smide i tasken når man skal afsted.



Man kan altid tjekke hvor meget strøm der er på batteriet, ved at trykke på knappen. Så tændes 1 til 4 lysdioder, alt efter hvor meget strøm der er tilbage.



Når batteriet er helt opladet, så kunne det lade en iPhone op fra helt død til 100%, 2 gange, så det er rigeligt med power i den kompakte Inspire :-) Og Inspire kan selv lades op fra helt flad, på 10 timer med med solpanelet, under forudsætning af sol fra skyfri himmel.

For mere informationer om Bruntons produkter se www.Brunton.com


Mandag d. 16 juli 2012 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: