Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Elektroniske brikker til de små grå


Kategori: Gadgets

Jeg har prøvet to spil fra Spilcompagniet.dk der udfordrer hjernen, på hver sin måde.




Da jeg var lille var det store hit et spil der hed Simon (Wikipedia forklaring HER ). Det er nu kommet igen, i en ny og moderne version der hedder Simon Flash.



I denne ny udgave er de fire farvede felter skilt ad, og sidder nu på hver sin blok. Blokkene er hvide når de er slukkede, så enhver blok kan antage en af de 4 klassiske Simon farver.



Blokkene kan "tale" sammen når de står på en ret linje. Det betyder at de hver især ved hvor i rækken de står, og hvilken farve de (og nabo-blokkene) har.



Det betyder at der er flere spillemuligheder, end med den klassiske Simon fra 80'erne. Der er selvfølgelig det klassiske spil hvor blokkene viser et mønster med farver og toner, som man så skal gentage ved at trykke på blokkene i den rigtige rækkefølge. Gør man det rigtigt bliver der lagt en farve mere til sekvensen man skal huske.
Der er også tre andre spil. Det ene bliver man præsenteret for 4 farver i kort tid, derefter skifter farverne plads, og man skal så lægge blokkene i den rigtige rækkefølge igen. Det andet spil går ud på at farverne skifter alt efter hvilken plads blokkene har i rækken, og så skal man regne systemet ud og få alle blokkene til at blive samme farve så mange gange så mulig på en afmålt tid. Det sidste spil er næsten som det forrige, her skal man bare få alle blokkene til at slukke, også på tid. Blokkene måler selv tid, og tæller point. De to første spil er lige til at gå til, de sidste to kræver at man bruger de små grå! Når man ikke bruger spillet, kan man opbevare blokkene i en smart holder.



Det er sjov, og god træning af hukommelsen :-)

Det andet spil jeg har prøvet er Boggle Flash. Det er en slags elektronisk Scrabble med 5 blokke.



Det er samme teknik som Simon Flash, med blokke der kan "tale" sammen.



I Boggle Flash er der 3 spillemuligheder.



Det første går ud på at blokkene viser 5 bogstaver, og med dem skal man så lave så mange ord som muligt på 3, 4 eller 5 bogstaver. Er ordet korrekt blinker bogstaverne, og blokkene bipper. Det er på tid, så man skal tænke hurtigt og være hurtig på fingrene! Boggle er på dansk :-)



Når tiden er gået, sætter man blokkene på række igen, og så viser de hvor mange ord man fik lavet, samt hvor mange ord det ville være muligt at lave med de aktuelle bogstaver.





De andet spil går ud på at lave et ord på fem bogstaver med de bogstaver man bliver givet. Når man har gjort det, får man et nyt sæt bogstaver, og så gælder det ellers om at lave så mange ord på den afmålte tid. Det sidste spil er næsten det samme, men her kan man spille flere spillere. Når den første spiller har dannet et ord på 5 bogstaver inden for den afmålte tid, sender man blokkene videre til den næste spiller, som trykker på knappen og får sine 5 bogstaver, osv osv.
Tiden man har til at lave ord bliver så kortere og kortere til alle undtagen en ikke kan nå at lave et ord :-)

Der følger en fin æske med, til at opbevare blokkene i, når man ikke lige bruger dem.



Begge spillene er rigtigt sjove. Elementet i at man skal flytte rundt på blokkene giver spillene en ekstra dimension. Simon Flash stimulerer hukommelsen, og Boggle Flash får fart i ens ordforråd. Tilsammen giver de god hjernegymnastik og sjov :-)

De er begge nemme at gå til, og fylder ikke alverden, så de er lige til at tage med på tur. Begge spillene bliver leveret med batterier, og de kan købes hos www.Spilcompagniet.dk . Spilcompagniet har et enormt udvalg af spil, til alle aldre, og i alle sværhedsgrader, og til fornuftige priser.


Torsdag d. 28 juni 2012 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: