Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
1502 har stemt.

Dremel DSM20


Kategori: Mellem mænd

Din vinkelsliber og dit Dremel Multitool har fået et barn! Dremel DSM20 er halvt klassisk Dremel Multitool og halvt vinkelsliber!




Dremel DSM20 er et stykke værktøj jeg ikke har set magen til før! Det er et skærende værktøj, men den bruger ikke savklinger, men derimod kraftige slibende klinger, der spiser sig igennem materialet. Den har power, og snedige features.

DSM20 bliver leveret i en kuffert, i klassisk Dremel design






I kufferten finder man, udover maskinen, 3 slibeskiver til metal.



En hårdmetal skive til at skære i træ og plastik.



Der er en adaptor så man kan tilslutte en støvsuger til maskinen.



Da DSM20 kun har en maksimal skæredybde på 20 mm, er der en særlig skabelon med, så man kan skære den klassiske 2x4 stolpe over, med et præcist snit på begge sider af stolpen.



Der er også et parallel-anslag med, så man kan lave præcise, lige snit ved at følge en kant.



Da DSM20 bruger slibeskiver, og ikke savklinger, kan den skære i begge retninger uden at skiven bliver skubbet ud af materialet. Man har også mulighed for at starte et snit midt i materialet, da DSM20 kan dykke ned i det. Man styrer dybden ved at spænde det blå håndtag når man er på den ønskede dybde.



Man skifter skiver ved at løsne en bolt, med den medfølgende nøgle. For at forhindre at motoren bare drejer med når man spænder til, er der en knap der låser akslen, så man kan spænde bolten forsvarligt.



For at undgå man får startet maskinen ved et uheld når man samler den, så er der en ekstra vippearm der skal vippes inden man kan trykke den store startknap ned.



Og hvis man skal arbejde med maskinen i langt tid, så kan man også låse startknappen, så man slipper for at bruge kræfter på at holde den inde. Man trykker simpelthen en knap ind, bagerst på maskinen mens den er tændt.



DSM20 kan skære i kraftigt metal, som en vinkelsliber, og den kan lave pæne snit i mange andre materialer. Man kan købe ekstra skiver, så man f.eks. også kan skære i fliser og klinker!
Smart værktøj, der er praktisk når man skal lave et finere snit end vinkelsliberen kan klare, eller man skal skære noget tynd plade med et pænt snit, f.eks. plexiglas. Man har super overblik over snittet, da slibeskiven sidder frit, så det er nemt at følge linien man vil skære efter.




For mere information om DSM20, se www.dremel.com


Fredag d. 25 maj 2012 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: