Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Håndværktøj i høj kvalitet er en god investering


Kategori: Gadgets

Teng Tools er et svensk firma, der laver håndværktøj i værkstedskvalitet




Enhver gør-det-selv'er ved at ordentlig værktøj kan gøre det nemmere og sjovere at klare opgaverne. Specielt håndværktøj! Der er ikke noget mere frustrerende end at stå med f.eks. en stram bolt i bilen, og en dårlig topnøgle der kammer over (og måske endda ødelægger bolten så den bliver mere umulig at fjerne)
Jeg har prøvet to værktøjssæt fra det svenske Teng Tools. Teng Tools bliver ofte brugt på professionelle værksteder, og laver RIGTIGT meget forskelligt værktøj. Helt oppe fra de store værktøjsvogne med alt hvad man skal bruge til den store renovering af biler, til små sæt man næsten kan have i lommen. Jeg har prøvet et lille sæt, der er ideelt til f.eks. cykel reperationer, og et stort set der dækker de fleste behov for gør-det-selv opgaver i hjemmet og på bilen.



Det lille sæt (med betegnelsen T1423) kommer i en kompakt plastkasse, og indeholder en lille skraldenøgle, en skiftenøgle, forskellige skruebits, en forlænger, og toppe i størrelser fra 4 mm til 13 mm.



Sættet er ideelt til at efterspænde sin cykel, eller andre småreparationer. Skraldenøglen er lille og kompakt, men er lavet i nogle gode materialer så den kan tåle at blive brugt.



Man vælger om man vil løsne eller spænde, ved at vippe en lille pal på nøglen



Hvis man skal til et besværligt sted, kan man bruge forlængeren.



Skraldenøglen er lavet så skruebits passer direkte i den, så man får en yderst kompakt skruetrækker til de besværlige steder.



Det er et dejligt kompakt sæt i god kvalitet til de små opgaver.

Det andet sæt jeg har prøvet er et stort udvalg af kraftigt værktøj til de opgaver der kræver at man skal lægge lidt flere kræfter i. Det har betegnelsen T3867.



Sættet bliver leveret i en kraftig plastkasse med bærehåndtag, med værktøj både i bunden og i låget.



Sættet indeholder faste ringgaffelnøgler i størrelser fra 8 mm til 19 mm.



Det indeholder også nogle gode skruetrækkere, der har et ovalt håndtag så det er nemmere at holde fast på dem. Der er 3 med flad spids, 3 med kryds spids, og en bitholder. Skruetrækkerne ligger rigtigt godt i hånden.



Der er også 4 tænger med i sættet. En bidetang, en fladtang, en spidstang og en "papegøjetang" (polygribtang) med justerbart gab. Håndtagene er belagt med et hårdt gummimateriale der er behageligt at holde om.



Og så er der også det u-undværlige topnøglesæt.
Der er toppe fra 8 mm til 22 mm og forskellige skruebits, også i store størrelser.



Skraldenøglen i dette sæt er en kraftig model, der man kan lægge nogle kræfter i.



På nøglen sidder der en vippeknap der vælger om man vil løsne eller stramme, og så sidder der er en trykknap der udløser den lås der ellers holder toppen fast på skraldenøglen.



Og skal man arbejde et trangt sted, er der to forskellige forlængere med sættet så man kan komme til.



Der medfølger også et kardanled som gør at man kan skrue en bolt løs, selvom man ikke kan komme vinkelret ned over den med topnøglen.



Der er en solid bitholder med, som man kan sætte på skraldenøglen, og så bruge skruebits. Der er mange bits med, også i store størrelser man normalt ikke ser i bitssamlingerne fra byggemarkedet.



Begge sættene er rigtigt lækre, og i høj kvalitet. Og har man begge sæt, har man toppe fra 4 mm til 22 mm, så er man godt dækket ind til langt de fleste opgaver. Og med det store sæt har man værktøj til rigtigt mange opgaver, og det er nemt at tage med, i den solide plastikkasse.

Jeg er blevet rigtigt glad for begge sæt fra Teng Tools, de kan godt anbefales :-)

Se mere om Teng Tools på www.TengTools.com .


Fredag d. 24 februar 2012 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: