Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Fuldblods racer i mini format


Kategori: Gadgets

Kyosho har lavet en Mini-Z buggy, der er værdig til professionelt ræs!




Kyosho er kendt i RC-kredse for deres Mini-Z serie som indtil er flotte biler i skala 1:28, der kan justeres og tweakes i det uendelige, så den kom til at passe til sin egen kørestil. Mini-Z er synonym med kvalitets RC-biler i mini størrelse. Nu har de så lavet en buggy i skala 1:24, med lækker affjedring og permanent firhjulstræk.



Bilen er monteret med gummidæk med bløde pigge, så den står virkeligt godt fast på gulvtæpper og kan ellers køre på mange overflader, takket være firhjulstrækket. Den har store støddæmpere, der kan fyldes med olie, så bilen ikke hopper hen over ujævnt terræn.



Den har en fjedrende kofanger forrest, så bilen ikke tager skade hvis man skulle ramme noget der ikke flytter sig ;-)
Den har selvfølgelig en præcis servostyring, og her må jeg sige at den har den hurtigste styreservo jeg har set på mini biler, den kan dreje hjulene lige så hurtigt du kan dreje på rattet på senderen!



Bilen bruge 4 stk AAA batterier, og som altid med RC-biler, så kan jeg anbefale en god kvalitets genopladelige batterier, det giver længere køretid, og mere power til motoren. For at holde tyngdepunktet lavt, sidder de fire batterier i bunden af bilen.



Når batterierne er monteret, og man sætter dækslerne på igen, er undersiden næsten helt glat. Det betyder at kan ikke hænger så nemt fast, hvis man kører i terræn. Der er virkeligt tænkt over detaljerne, og man kan godt se at Kyosho også laver store RC-biler til baneløb, så de har erfaring med hvad der virker.



Mini-Z Buggy benytter den nye radiostandard, der sender på 2,4 GHz. Det betyder at antennen kan være meget kort, og det betyder også at der kan køre op til 40 biler sammen, uden at man skal være bekymret for radioforstyrrelser. Sender og modtager finder selv ud af snakke sammen, selvom der er mange der sender samtidigt.



Senderen benytter kun 4 AAA batterier, og batterierne bliver monteret som et magasin i en pistol ;-)





Fordi at der bliver brugt det nye radiosystem, så bliver bilen heller ikke skæmmet af en lang antenne. Den er så kort at den bliver under karossen. Motoren er monteret i midten af bilen, for at give den en god balance når man kører. Kysoho laver også tuningsmotorer, så hvis man vil have mere fart (på bekostning af køretid, ingenting er gratis) så kan man ret nemt skifte motoren.



Bilen har et utal af justeringsmuligheder, man kan flytte monteringspunktet for støddæmperne, og med de medfølgende dele kan man spænde fjedrene op og gøre affjedringen hårdere, ved at montere flere ringe omkring støddæmperne, og man kan som sagt fylde olie i støddæmperne (de er ikke oliefyldte når man køber bilen)



Der medfølger også forskelige tandhjul så man kan geare bilen så den passer til banen, og ens kørestil. Når man køber bilen, er den gearet til høj acceleration, og moderat topfart (som jeg syntes er pææænt hurtigt). Med de medfølgende tandhjul kan man geare den til lidt lavere acceleration og højere topfart, i alt har man 6 valgmuligheder for gearing. Der er også ekstra motor-holdere med, og ekstra møtrikker til hjulene, og diverse værktøj.



Alt i alt, er Mini-Z buggy en rigtig lækker bil, med et professionelt touch, som fortjener at man giver den gas på en god bane. Men den er også mægtig sjov at ræse rundt med på stuegulvet :-)

Se mere om Mini-Z buggy, og alle de andre fede modeller Kyosho laver, på www.Kyosho.de (eller på www.kyosho.com , hvis man ikke er så skarp til tysk)


Søndag d. 11 december 2011 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: