Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Micro bil med mega evner


Kategori: Gadgets

Losi har lavet en terrængående micro RC-bil der imponerer!




Losi er kendt for at lave kvalitets RC-udstyr. Jeg har prøvet en af deres små micro biler. Bilen er af typen "Rock-crawler", det vil sige en super terrængående bil, der er bygget til at klatre over forhinderinger.



Den har permanent firhjulstræk, med konstant træk på alle fire hjul, så selv om det ene hjul slipper, så trækker de andre stadig. Den har bløde dæk der har godt greb, og så har den en vanvittig god affjedring!

Den er bygget op omkring to aluminiumsplader, der holder vægten nede, og samtidigt gør plads til affjedringen.



Den bliver leveret med alt man skal bruge, sender, oplader og endda batterier til begge dele!



Opladeren er transportabel og bliver drevet af 8 AA batterier, og det er rigeligt til at lade bilens lille batteri op, mange gange.

.

Radiostyringen er den nye standard der sender på 2,4 GHz, derfor er der kun en lille kort antenne på sendere, og slet ingen synlig antenne på bilen.



Og fordi at det nye radiosystem bruger mindre strøm, skal der kun 4 AA batterier til at drive senderen.



Det er nemt at lade bilens batteri op, man tager bare toppen af, trækker batteristikket ud af modtageren, og sætter det til opladerens stik. Efter 15-20 minutter slukker lyset i opladeren, og man er klar til at klatre.



En opladning giver 5-10 minutters køretid, alt efter hvor meget gas man giver den ;-) Da den er bygget til at klatre, er den gearet til at køre langsomt, men med masser af power til at komme over hvad som helst. Den er bygget med noget man kalder et snekkegear som betyder at den er gearet ekstremt lav, og det betyder også at den ikke kan trille. Når man ikke kører, så er hjulene 100% blokerede. Det betyder at man ikke glider ned hvis man stopper på en stejl skråning. Perfekt til en klatremaskine.

Affjedringen er et kapitel for sig selv, den er ophængt med fjedre, og drivaksler der kan forlænges, så den har en voldsom vandring i ophænget, i forhold til størrelsen.





Og når de kalder den en Micro crawler, er det ikke for sjov! Den er meget lille! Ca 14,5 cm lang, og 9,5 cm høj.





Men størrelsen til trods, han den features man normalt kun ser på store RC-biler. Bl.a. har den en servo-saver, som er en fjeder anordning, der gør at hvis man får vredet i forhjulene, så ødelægger man ikke styre-servoen, den klikker simpelthen over, uden at knække noget.



Alt i alt er Losi Micro Crawler, masser af sjov i en lille pakke. Den er nemt at styre, der er fuld kontrol over gas og retning. Og så er det sjovt at den kan klatre over det meste, så man kan lave baner med sko, bøger, puder og hvad man nu lige har inde for rækkevidde :-)



Losi Micro Crawler er venligst sponseret af Modelsport UK, som er en af de største forhandlere af RC modeller i Europa, og som har hurtig forsendelse til en fornuftig pris, og da de er indenfor EU skal vi ikke bekymre os om told og moms :-)



Se mere på www.modelsport.co.uk


Fredag d. 2 december 2011 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: