Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3683 har stemt.

En slidstærk rygsæk til hverdagsbrug


Kategori: Mellem mænd

Tracer fra Bach er en rummelig rygsæk der er svær at slide op!




Bach er et irsk firma der laver solide rygsække til alt fra hverdags shoppeturen, til langrendsturen, eller den krævende fjeldtur. Jeg har prøvet den model der hedder Tracer. Det er en hverdags- eller dagtursrygsæk på 27 liter.



Den har behagelige skulderstropper og et bredt hoftebælte (som jeg selv kun bruger når jeg har pakket rygsækken tungt).



Rygstykket er afstivet og polstret, og gør at rygsækken er behagelig at bære, selvom man måske ikke lige har fået pakket den optimalt.



Rygsækken har et stort inderrum, med en elastiklomme der kan indeholde en mindre laptop, eller avisen hvis man ikke vil have den krøllet. Der er også et mindre udvendigt rum som man kan bruge til småting man gerne vil kunne komme til hurtigt. I det udvendige rum er der en snor man kan hægte f.eks. sine nøgler fast i, så er de nemme at finde, og man er sikker på at man ikke taber dem undervejs.





Selve rygsækken er lavet at rigtigt kraftigt nylon, som kan holde i mange år. Normalt er lynlåsen det svage punkt på rygsække, men her har Bach brugt en super kraftig, over-size lynlås som jeg tvivler på bliver slidt op de første 1000 gange man åbner og lukker den!



Lynlåsen i hovedrummet går næsten helt ned til bunden, så det er nemt at komme til sine ting.



Bach har også indtænkt nogle snedige detaljer i Tracer! I toppen af rygsækken er der en lille lynlås lomme, der indeholder et regnslag. Så skal man ud i den danske sommer, med dens pludselige skybrud, har man altid mulighed for at holde rygsækken tør.





En anden smart detalje er muligheden for at pakke lidt ekstra i rygsækken. I bunden er der endnu et lille rum, der bliver holdt lukket af velcro. I det rum er der en ekstra elastisk yderlomme, man hægter uden på rygsækken, så man har plads til f.eks. cykelhjelmen, en ekstra trøje, eller andet. Det er altså super smart, jeg har været glad for den feature når jeg har brugt rygsækken på indkøbsture. Der kan nemt lige være plads til en pose frosne rundstykker, eller et salathoved udenpå rygsækken, når man køber stort ind :-)





Tracer er en super solid rygsæk der er genial til hverdagsbrug, til skovturen, til indkøbsturen, og når man cykler til og fra arbejde. Det er nogle lækre detaljer, med den kraftige lynlås, regnslaget og den ekstra lomme.



Bach's Tracer kan købes hos Friluftsland


Torsdag d. 11 august 2011 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: