Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Kompakt kikkert til turen


Kategori: Gadgets

Vortex Solo er en vandtæt mono-kikkert med fantastisk billede og bredt synsfelt.




Vortex Solo 8x36 er en kompakt kikkert til det ene øje. Den er fyldt med nitrogen-gas, så der kommer ikke dug på indersiden af glassene, og den er sikret med gummipakninger og ru gummiarmering, så den er vandtæt og nem at håndtere, selv med handsker på. Den er 12,5 cm lang, og vejer 275 gram.





8x36 betegner at den har 8 ganges forstørrelse, og at objektivet er 36 mm i diameter, og jo større objektivet er, jo mere lys kan der komme ind i kikkerten. 36 mm i en kompakt kikkert er ret godt, og betyder at man får klare billeder, selv i dårligt vejr.



Gummiarmeringen betyder at den kan tåle lidt hårdhændet behandling, og at den er nem at holde fast på, selv i regnvejr. På den ene side sidder der også en lomme klips, så man kan have den siddende sikkert i f.eks. frakkelommen. Klipsen kan skrues af hvis man synes den sidder i vejen.



Der medfølger også et bæltehylster til kikkerten. Det er lavet i kraftigt nylon, og beskytter kikkerten under transport.





Der medfølger også en bæresnor, så man kan have den om halsen.



Når man skal stille skarpt, så drejer man på hjulet ved øjenstykket. Det skal ikke drejes ret langt for at komme fra nærgrænsen på ca 5 meter, til uendelig fokus.



Det følger endda også en pudseklud med. Hvis man bruger briller kan det nogle gange være svært få øjenstykket til at passe mod brillen. Men det har Vortex også tænkt på, for hvis man drejer på øjenstykket kan man forlænge det, så man kan bruge kikkerten uden gener selv med briller på.





Linserne i Vortex Solo 8x36 er coatede så de leder mest muligt lys igennem, og jeg er da også mere end tilfreds med kvaliteten af kikkerten. Jeg har været glad for at have den med på fisketur, så hvis jeg så noget på den anden søbred kunne jeg lige hive kikkerten op af lommen og se hvad det var. Eller hvis sidemanden får bid hele tiden, så kan man lige lure hvad han bruger af madding ;-)

Vortex Solo 8x36 koster ca 900 kroner.


Vortex Solo laves i 8x25, 10x25, 8x36 og 10x36, og www.2astro.dk kan henvise til nærmeste forhandler.


Mandag d. 8 august 2011 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: