Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Letvægter på 10 fod


Kategori: Blandede

Waterspeed er en serie fiskestænger fra Kinectic, som jeg har prøvet sammen med Magic minnow blink.




Normalt når jeg tager ud for at fiske, bruger jeg min 7 fods fiskestang (ca 2,1 meter), men nu fik jeg muligheden for at prøve en 10 fods (ca 3 meter lang) fiskestang fra Kinetic Fishing. Selv om den er næsten en meter længere, så er den stadig forbavsende let at stå med. Den er lavet af superstærk kulfiber, som giver den styrke og lav vægt. Den har et langt kork håndtag med plads til begge hænder når man kaster.



Det lange håndtag giver en god balance, når man står og spinner ind. Og fordi at den er så lang, så kaster man nemt langt, uden at bruge mange kræfter. Det er en fordel i søen når fisker fra bredden, og bestemt også en fordel når man fisker i waders på kysten, så kaster man nemt ud på det dybe vand.

Hjulholderen er flot integreret i håndtaget



Den model af Waterspeed 10 fod jeg prøvede er 3-delt, så den er nem at transportere. Den kan endda nemt bindes på cyklen hvis man bor tæt på et fiskevand :-)
Øjerne er kraftige, og glatte så de ikke skader linen når man kæmper med en stor fisk.



Og når man går fra fiskeplads til fiskeplads, er der et lille øje man kan hægte sin krog i, så man ikke får kroget sig selv eller andre mens man går med stangen.



Sammen med den lækre Kinectic Waterspeed stang, fik jeg også prøvet et udvalg af Magic Minnow blink. De har det til fælles at de har nogle voldsomt skarpe kroge, så man er sikker på at få fisken kroget ordentligt i første forsøg. Det betyder også at man lige skal passe på fingrene, for de smutter nemt ind i huden, specielt hvis man har haft våde fingre i et stykke tid.

Jeg prøvede 5 typer blink, der alle fås i forskellige vægt. De letteste var på 8 gram, de tungeste på 28 gram. Begge ender af vægtskalaen kaster man fint med stangen, og når man lærer stangen at kende skal der kun et vip med håndledet til for at komme et fint stykke ud i vandet med blinket.

OGP Hammeren er blink specielt udviklet til ørred fiskeri i Put'n'Take søer, de har kraftige farver, med kontrastfarver på hver side. Den sorte model har selvlysende prikker på ene side, og en helt hvid selvlysende farve på den anden. Den grønne er kraftig rød på modsatte side. De kraftige farver skulle være med til at få ørredernes opmærksomhed.




Boss er lidt mere traditionelle blink, der går langsomt i vandet, og er velegnet til ørredfiskeri, enten i sø eller fra kyst.




Pilspidsen går lidt hurtigere i vandet, og kan både bruges til ørred i søer, og bestemt også til havfiskeri efter de hurtige havørred, makrel og den type fisk.




Brøndum blinkene er tunge, og dem kan man virkeligt kaste langt med, deres facon er lidt speciel med den flade, lette begyndelse og tunge bule i slutningen. Dem ville jeg nok bruge på kysten, til at komme ud på dybt vand, og evt fange sommertorsk, og andre fisk der lever på lidt dybere vand tæt ved kysten.




Sølvpilen er lidt af en klassiker indenfor fiskeri, den er slank og går hurtigt i vandet, og er ideel til havørred og hornfisk.





Både Waterspeed stangen og Magic Minnow blinkene kan jeg varmt anbefale. Det er kvalitet der ikke koster en formue.



Og så skal man huske at selvom man ikke fanger noget, så får man altid oplevelser med hjem fra en fisketur





Onsdag d. 8 juni 2011 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: