Kategori: Mellem mænd
Bosch Quigo er en lille kompakt krydslinjelaser, der hjælper dig med at hænge ting i lod og vatter på væggen.
En krydslinjelaser er i alt sin enkelthed et apparat der viser et perfekt lodret og vandret kryds på en væg ved hjælp af en laserstråle. Bosch har lavet en super kompakt og brugervenlig en af slagsen.
Bosch Quigo er en lille kube på kun 6,5 cm på hver led.
Man tænder den ganske enkelt ved at glide låget væk fra linsen, og så sender den automatisk et fuldstændig vandret og lodret kryds ud.
Krydset er fuldstændig vandret og lodret, og det er det fordi at selve laseren er ophængt som et pendul inden i Quigo, og efter nogle få sekunder falder det til ro, og laver et præcist kryds du kan bruge til at mærke op efter.
Selv på 5-6 meters afstand er laserkrydset helt synligt og brugbart.
Selve pendulet inden i Quigo bliver låst fast når man slukker for den, så den ikke kan slå sig selv skæv under transport. Smart tænkt :-) Her kan man se selve laseren inden i Quigo
Man kan enten stable nogle bøger op, og stille Quigo på dem for at få den rette højde på krydset, eller man kan bruge den medfølgende klemme. Man skruer Quigo på klemmen, og kan derefter sætte den fast på alt muligt, standerlamper, trappestiger, bordplader, hvad man nu har behov for, for at få den rigtige højde.
Får man sat Quigo meget skævt (mere end 4 grader fra vandret) så kan den ikke nivellere, og viser derfor ikke et kryds, tilgengæld tænder den en rød lampe på toppen, så man kan se at man lige skal justere placeringen lidt.
Quigo bliver drevet af 2 AAA batterier, og kan køre op 3 timer på et sæt.
Den bliver leveret i en solid metal æske, hvor både Quigo og stativet kan opbevares i.
Jeg blev meget imponeret over hvor præcis den lille laser er, selv på tværs af min stue flugtede den 100% med en døråbning. Der er mange gange man ikke lige kan bruge et vaterpas, og så er en krydslinjelaser rigtig god at eje (det svarer jo næsten til at eje et 5 meters vaterpas). Hvis man f.eks. skal lave farvede felter på væggen, sætte flere billeder op, dekorere med tapet, og det hele skal være lige, så er Quigo u-undværlig! :-)
Mere info om Quigo på Quigos hjemmeside hos Bosch .
Eller se den her inspirerende film på youtube :-)
Del denne historie på facebook
Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.