Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Gorillatorch Switchback, en campinglampe med mere


Kategori: Gadgets

Er det en lampe? Er det en pandelygte? Begge dele!




Gorillatorch Switchback fra Joby er en campinglampe, der kan nogle tricks. Den er kompakt, og når den skal bruges, trækker man i den orange krog i toppen, og så har man en udemærket lampe, der spreder blødt lys 360 grader rundt om lampen.





Den har variabel lysstyrke, og kan også lyse rødt.







Der medfølger også en lille Gorillapod, som er identisk med den jeg har skrevet om HER . Det kan klikkes på bunden af lampen så den er nemmere at placere stabilt på ujævnt underlag.





Hvis man har brug for en pandelygte, så trykker man blot på en knap på lampen, og så kan man tage en rigtig god pandelygte ud af den!





Pandelygten har to hvide lysdioder og to røde lysdiode der giver et diffust lys, og en enkelt kraftig fokuseret hvid lysdiode der kaster en seriøs lyskegle!





Hvis man trykker på den lille orange knap, skifter lyset mellem hvidt diffust, rødt diffust og slukket. Trykker man på den store orange knap, så tænder den kraftige diode på halv kraft, trykker man igen går den op på 80%, og trykker man igen slukker den. Men man kan også holde knappen inde når den kraftige diode er tændt, så enten dæmper den langsomt lyset, eller skruer langsomt op. Man slipper så bare knappen når man har den ønskede lysstyrke. Smart lavet :-)







En anden, lidt skjult, feature er hvis man tænder det hvide diffuse lys, og holder knappen nede så begynder den at blinke med hvidt og rødt som et advarselssignal.

Lygten kører på to AA batterier, og når batterierne er ved at være brugt op, så tænder der en lille batteri indikator ved siden af knapperne, så man kan se at det er på tide at skifte dem ud.



Det er super smart at man har pandelygte og en lampe i et. Pandelygten giver rigtigt godt lys, og det røde lys er godt hvis har vænnet sig til mørket, og lige skal bruge en smule lys til at orientere sig med. Det hvide diffuse lys er godt til at lyse området op omkring sine fødder, mens den kraftige spot er god hvis man skal se længere væk.
Lampen kan NEMT lyse et telt op, eller en lille hytte. På fuldt blus giver faktisk rigtigt meget lys fra sig, størrelsen taget i betragtning!



For mere info om Gorillatorch Switchback, se Joby's hjemmeside .


Fredag d. 28 januar 2011 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: