Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Fremragende lyd i en lille indpakning!


Kategori: Gadgets

Virtue One.2 er en fantastisk velspillende forstærker i en kompakt og flot indpakning.




Normalt tænker man på store brede sorte metalkasser når man tænker på en stereo forstærker. I hvert fald hvis de skal kunne lyde af noget! Men da jeg satte strøm til One.2 fra Virtue, så faldt underkæben nogle centimeter!

Forstærkeren jeg har prøvet er lakeret i mat hvid struktur lak, der ser rigtigt lækkert ud. Volumeknappen og on/off knappen er lavet i solidt metal der giver en lækker fornemmelse når man betjener den. Selve kabinettet er lavet i tykt aluminium der også virker som køleplade for de interne komponenter. Den har en rigtig lækker finish.





På bagsiden har den udgange til to højttalere, der er lavet som stik der både tager imod bananstik og den rå højttalerledning. Den har to stik til input signalet, et stik med udgangsignal til en aktiv subwoofer hvis man har sådan en, og så har den et stik til strømforsyningen.



One.2 har en ekstern strømforsyning, og www.jumon-audio.com , som har givet mig mulighed for at prøve den, har flere strømforsyninger at vælge i mellem. Enten en standard forsyning der giver forstærkeren en effekt på 2 x 30 watt, en kraftig forsyning der giver en effekt på 2 x 40 watt og så en high-power forsyning som er den jeg prøver, der giver forstærkeren en effekt på hele 2 x 55 watt!

Forsyningen er en sort klods man nemt kan gemme på gulvet eller bag et møbel






Jeg har lyttet til forstærkeren med mine B&W DM602 højttalere. En knaldgod højttaler der har fået mange gode anmeldelser, og som er til at betale sig fra. (Mere info HER )



Som kilde har jeg brugt en Denon CD-afspiller, en Logitech Squeezebox og min computers interne lydkort. Og den spiller fantastisk! Den har fat i bassen, der ikke bliver buldrende, sang og lyse vokaler er lette og luftige. Og så kan den faktisk spille rigeligt højt! Der er ikke problemer med at spille til fest i en almindelig størrelse stue!

Fik jeg nævnt at One.2 er lille? Meget lille?



Til trods for størrelsen så har den både musikalitet og med den store strømforsyning, rigeligt med power.

For det ultimative kompakte stereoanlæg kan man parre den op med et sæt gode højttalere og en Logitech Squeezebox. Så får man ikke bedre lydkvalitet i en mindre pakke.

For den ultimative computerlyd, så sæt One.2 sammen med et par gode højttalere der kan hænge på væggen, f.eks. B&W DM602 der fås brugt for omkring 2000,- pr sæt på www.dba.dk, så har du et lyd-setup der spiller bukserne af de fleste dedikerede computer højttalere!

Jeg har kun ros tilovers for One.2. Hvis jeg virkelig skal finde noget negativt, så skulle det lige være at den blå lysdiode i fronten er lige kraftig nok, men så vi vist også ude i petitesser ;-)



One.2, samt den kraftige strømforsyning kan købes hos det danske firma www.jumon-audio.com


Mandag d. 4 oktober 2010 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: