Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Belgisk bryg lige til døren!


Kategori: Mad og drikke

På Brygshoppen.dk kan du købe gode belgiske øl, og få dem leveret til døren, til rimelige priser.




Brygshoppen.dk har et stort udvalg af spændende belgiske øl, og tilhørende glas. Priserne ligger i den rimelige ende, kvaliteten af øllet taget i betragtning. Bl.a. vil jeg fremhæve den sjældne, og overordentligt roste øl (der ligger nummer et på www.ratebeer.com's liste over verdens bedste øl), Westvleteren 12. Den kan fås for bare 48 kroner, et fund til de penge, da jeg har set den til både 60 og 80 kroner i andre øl-butikker.

Brygshoppen har også abonnementskasser, hvor de 4 gange om året blander en god kasse med belgisk bryg, og tilbyder den til en fornuftig pris. Jeg har har smagt deres seneste kasse, der indeholdt 24 stk 33 cl. øl. Altså 3 stk af hver af de følgende øl. Kassen koster kun 499,- plus levering.





Val-Dieu Triple er en korngul bryg med en robust, næsten flødeskumsagtig, mælkehvid skum og en mild duft af søde frugter og nybagt brød. Smagen er forførende orange-sød og fyldig med spor af galiamelon, honning, ananas, japanske kirsebær, tørret abrikos og carambole (stjernefrugt).


Val-Dieu Brune har en meget dyb, mørk farve, en let beigefarvet skum og en bærfrisk duft med strejf af modne solbær, brombær og kaffe. Smagen er maltet og let røget med nuancer af brændt karamel, kandis, lakridsrod og chokolade. En lækker bryg til fyldige retter med kalv- og oksekød.





St. Feuillien Triple har en flot solgul farve, en let, hvid skumhat og en frisk duft med toner af banan, vanilje og cookies. Smagen er drilsk og indledes af en ingefærfrisk sødme, men glider hurtigt over i sødlige, brødagtige nuancer med pust af sirup, bolsjer og smørristet majs. Svær at anbefale til mad pga. den sirupagtige sødme, men kunne måske klæde en forret eller hovedret med friske grønne asparges eller en asiatisk suppe med ingefær … Er helt sikkert en vinder som forfriskning før eller efter et måltid. Er let drikkelig, og skjuler alkoholen godt.


St. Feuillien Brune har en dyb kastanjebrun farve, en fin let skum og en mild, frisk, maltet duft med strejf af honningmelon, karamel og en svag træagtig klang. Smagen er spundet af karamel og mokka med flygtige nuancer af kandissukker, tørrede dadler og søde blommer. I eftersmagen dukker en let humletør stramhed op og løsner sødmen fra tungen. St. Feuillien Brune er god til fyldige kødretter – fra flæskesteg med traditionelt tilbehør og forloren hare til kalvesteg og ragout.





Maredsous 10 Triple har en flot dyb orange farve, en fyldig hvid skumhat og en mild duft med strejf af overmodne frugter og karamel. Smagen er lækker sødligt-frugtig med en buket af nuancer af overmodne og tørrede frugter og bær – fra overmodne galia-meloner og ananas til tørrede abrikoser og tranebær (måske endda lyst brød) pakket i et let humle-bittert svøb. I eftersmagen får denne frugtigt-søde, let humlede symfoni besøg af et pust af alkohol, som løfter bryggen fra sit leje …


Maredsous 8 Bruin har en fantastisk flot dyb vinrød farve, en flødefarvet cremet skum og en forførende maltet duft med tydelige bæragtige nuancer på en karamel- og rørsukker-sød baggrund. Smagen er frugtsødme, orange og karamel i bitre klæder – og Maredsous 8 Bruin er en charmerende ledsager til retter med kalv og oksekød.
Maredsous serien er undertegnedes favorit :-)





Chouffe Houblon Double IPA har en dyb solgul farve, en hvid skum og en forførende, humlefrisk duft med toner af appelsinskal og fersken og strejf af blomster. Smagen ligger fint i forlængelse af de aromatiske indtryk og er fyldig, frisk og humlet med toner af grape og svage efterklange af banan og æbler (Golden Delicious) med en klar humlet bitterhed bagest i munden. Eftersmagen fortoner sig i bitterhumlede gevandter og slipper mundhulen som en frisk og kølig morgenstund. Afgjort mere humlet end de fleste belgiske Triple Ales, men ikke en humlebombe, som nogle af de amerikanske IPAs.





Waterloo Double 8 Dark er en helt mørk, kastanje-farvet bryg med en let beigefarvet skumhat og en duft af brun farin, mokka-creme og karamel. Smagen er maltet chokoladeagtig med strejf af lys karamel, dadler, rosiner og kiwi og henter en let forfriskende bitterhed i den lange eftersmag uden at blive ’tør’.

Man kan godt blive forfalden til de gode belgiske dråber. Jeg ser i hvert fald allerede frem til at smage deres jule-kasse :-)

Se mere på www.brygshoppen.dk


Fredag d. 10 september 2010 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: