Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Få et sikkert lager på dit netværk


Kategori: Gadgets

Med en NAS kan du gemme dine filer sikkert, og tilgå dem fra alle computere på dit netværk. Netgear har lavet to entry-modeller der henvender sig til hjemmebrugeren.




Jeg har fået muligheden for at prøve to af Netgears NAS enheder, nemlig deres Stora model, og deres DUO model. NAS er forkortelsen for Network Attached Storage, altså et lager på netværket.

Fælles for begge modeller er at du sætter dem til din router på netværket, og så kan man tilgå dem fra alle computere (og andre enheder) på dit netværk. Begge modeller blev leveret med 1 stk 1 TB disk i, og fylder ikke meget på skrivebordet. Det smarte ved begge enheder er at så snart man kommer endnu en disk i (helst af samme kapacitet som den der allerede sidder monteret) så bliver de samme data skrevet ned på begge diske, man får altså ikke dobbelt så meget plads, men tilgengæld så er data altid sikret, selv hvis den ene disk går i stykker. Ønsker man ikke denne sikkerhed, så kan man blot nøjes med en disk.

Stora er modellen til folk der ikke gider at sætte sig ind i computernetværk, netværks drev og den slags. Man sætter den til sin router, og installerer den medfølgende software som så klarer stort set al opsætning, og man ender ud med nogle ekstra drev på sin computer hvor man kan gemme og hente filer. Den kan også sættes op til at lave fotoalbums med dine egne fotos, du kan dele med andre på internettet. Den kan sættes op til lave regelmæssige backups af foldere på computere der er koblet til netværket. Det er et rigtigt smart produkt hvis man ikke er super computer kyndig.
Stora er flot designet som en kube med blanke overflader



Man kommer til diskene ved at løfte fronten af





På bagsiden er der et håndtag til hver disk, som skubber disken ud. Diskene skal ikke skrues fast, de skal blot skubbes ind i fronten og så låser de sig selv fast.



Duo er modellen for dem der interesserer sig for computere og som kan li' at sætte sig ind i ting. Den er lidt sværere at sætte op, men til gengæld kan den en masse ting. Der er selvfølgelig mulighed for at bruge den som netværks drev. Man kan selv oprette dem og sætte kvoter for pladsen, adgangskoder og brugernavn, og andet via et fornuftigt web interface. Man skriver simpelthen bare adressen på NAS'en i en internetbrowser og så får man et flot interface op hvor man kan indstille alt på Duo.
Udover at den kan det samme som Stora, så er der indbygget en del applikationer i den, så man f.eks. nemt kan streame sin iTunes musiksamling til andre enheder på netværket, der er indbygget en server der kan streame din musik til hele Logitechs Squeezebox familie. Der er en Bit-torrent klient indbygget, så man går bare ind i et web interface og fortæller den hvor torrent filen er henne, og så downloader Duo filerne uden at der behøver at være en computer tændt. Smart, og strømbesparende! Den kan streame media filer til Playstation 3 og Xbox 360, og en masse andre ting.

Duo har et mere klassisk computer design, med en låge på forsiden med en rist, og en stille blæser bagerst til at køle diskene med.







Diskene i Duo sidder skruet fast på hver sin ramme som man nemt kan låse op og trække ud.






Begge enheder var nemme at få på netværket, og på ingen tid havde man ekstra drev på sin computer. Stora var ikke så "skræmmende", men let at gå til, og med hjælp hele vejen. Duo krævede lidt mere viden om netværk og forskellige begreber, men også her var der hjælp at hente i den medfølgende software. Jeg har selv en Squeezebox til min musik, og her var det super nemt at få Duo til at streame musikken, det krævede bare et enkelt checkmark og så skulle man lige pege på hvor man havde placeret musikken, og så virkede det bare!

Alt i alt, to super produkter til hjemmenetværket, hvilken en model man vælger, kommer an på hvad man regner med at skulle bruge den til. Smart at man bare kan sætte en ekstra disk i (man behøver ikke engang slukke dem når man gør det) for at opnå en god sikkerhed for at man altid kan få fat i sine data.



For mere info om Stora og Duo, se www.netgear.dk


Onsdag d. 21 april 2010 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: