Kategori: Mad og drikke
Denne opskrift har jeg fået tilsendt af Jimmy Olsen fra Gurre ved Helsingør. Opskriften er én Jimmy selv har lavet - og lidt morsomt er frikadellerne opkaldt efter hans schæferhund, som plejer at få mindst 2 stk.
Denne opskrift har jeg fået tilsendt af Jimmy Olsen fra Gurre ved Helsingør. Opskriften er én Jimmy selv har lavet - og lidt morsomt er frikadellerne opkaldt efter hans schæferhund, som plejer at få mindst 2 stk.
(4 personer)
1 kg kalv/flæsk
1 æg
2 små gulerødder, fint revet
2 løg fint revet
2 hvidløg gennem hvidløgspresseren
1-1,5 dl revet mild ost som finthakkes med en kniv
salt og peber
1,5 tsk. paprika
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
4-6 store tomater
1 løg
en lille smule persille
Lidt salt og peber.
Pynt: Lidt hakket persille over tomatsaucen.
Tilbehør: 1 kg nye kartofler.
Tilberedning:
Bland alle ingredienserne til farsen grundigt, og lad farsen hvile i en time i køleskabet.
Herefter steges batmanddellerne i halv olie og halv smør.
Hak 4-6 store tomater, et løg og en lille smule persille. Steg det i lidt olie på panden, og lad det stå og småsimre i 10-15 minutter. Smag til med lidt salt og peber
Tip:
Du kan fint lave batmanddellerne uden hvidløg, hvis du ikke er hvidløgsfan. Hvilket også er børnevenligt.
Og så smager batmanddellerne rigtig godt dagen efter til frokost. Varm én ciabatta bolle til hver af ungerne og to til hver af de voksne. Flæk bollerne og smør begge sider med ketchup til ungerne og begge sider med sennep til de voksne. Skær en batmanddelle i skiver og læg den på bunden af bollen. Læg et par skiver agurk over og læg derefter toppen af bollen på. Så er der lækre sandwich til alle.
Del denne historie på facebook
Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.