Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Sug vådt og tørt med Dewalt


Kategori: Mellem mænd

En god værkstedsstøvsuger er guld værd når man vil arbejde uden at svine. Dewalt har lavet en super god en af slagsen!




Når man arbejder med rundsav, overfræser, stiksav og andet værktøj der laver en masse spåner og støv, så er det rigtigt rart at kunne slutte en støvsuger til værktøjet for at mindske støvgenerne mest muligt. Men gør du det med din almindelige støvsuger, så holder den ikke længe... det fine støv kan sætte sig i motor og lejer og slide den op... Men, med en fornuftigt konstrueret værkstedsstøvsuger er det ikke et problem. Dewalt har lavet en god stor støvsuger, med en kapacitet på hele 45 liter!





Støvsugeren hedder D27901 og kan både suge tørt og vådt. Når man suger tørt så fjerner støvsugerposen, sammen det store effektive filter selv det fineste støv fra udblæsningsluften



Når man suger vådt, er det uden pose og filter. Til gengæld er der en afbryder der slukker maskinen når væsken kommer op på niveau med motordelen. Det sker ved at væsken leder en strøm mellem de to metal stifter, som så gør at motoren stopper. Smart, så løber maskinen ikke over, eller tager skade af vand i motoren



Støvbeholderen er nem at tømme, når man tager motordelen af er det i princippet en stor spand på hjul, som man nemt kan transportere rundt.



Der medfølger en lang slange på 4 meter, et smalt mundstykke og en adaptor så man kan tilslutte den til værktøj med støvudsugning indbygget.



Tilbehøret opbevarer man på en holder bag på maskinen, så er det lige ved hånden



Der medfølger også et mundstykke med en smart ventil indbygget. Når man suger støv kan man aktivere den indbyggede filter-rensning ved at trykke på ventillukkeren som så gør at maskinen automatisk "banker" støvet af filtret inde i maskinen.



Der er også en stikkontakt til værktøj på maskinen. Så man tilslutter sin sav, høvl, fræser eller andet til maskinens stikkontakt, tilslutter maskinen til strøm, trykker på den rød afbryder, og så starter støvsugeren sammen med værktøjet, og når man slukker værktøjet kører støvsugeren 15 sekunder ekstra for at få det sidste støv med. Super smart detalje!







Støvsugeren gør at jeg har savet i plader med Dewalt rundsaven (som jeg har skrevet om HER ) med et minimalt oprydningsarbejde bagefter :-) Det er super lækkert at kunne suge næsten hvad som helst op uden at skulle være bange for om maskinen kan holde til det. Lækker støvsuger som jeg godt kan anbefale!

For yderligere informationer om D27901 se www.dewalt.dk


Fredag d. 19 marts 2010 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: