Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Smid ikke din gamle harddisk ud!


Kategori: Gadgets

Med en harddiskboks, kan du lave din gamle harddisk om til en ekstern disk. Sandberg har lavet en smart en af slagsen.




Når man opgraderer sin computer, eller helt køber ny, så har man en masse data på den gamle harddisk man måske får brug for på den nye computer. I stedet for at flytte det hele over på den nye og lade det fylde den op, så kom i stedet den gamle harddisk i en boks der kan kobles til den nye computer.

På den måde har man adgang til sine gamle data, uden at de roder på den nye computer. En anden fordel er at man kan bruge boksen til at tage backup af sin harddisk, og opbevare boksen et andet sted, så er ens data sikrede hvis der skulle opstå brand eller vandskade.



Sandberg har lavet to bokse til fornuftige priser. Den ene er til en 2,5" disk, typisk brugt i bærbare, og den anden (som jeg har testet) er til en almindelig 3,5" disk. Boksen understøtter både de gamle IDE harddiske og de nye SATA harddiske, man skal altså ikke være klog på teknikken, da de to mest udbredte standarder er understøttet. Der medfølger alle de stik og adaptorer der skal til at for montere en harddisk i boksen, der er endda en lille skruetrækker med! Man kobler boksen til computeren via USB, eller hvis man har en SATA harddisk i boksen, kan man koble boksen til computeren med et SATA kabel. Der medfølger endda en adaptor så man kan få et udvendigt SATA stik på sin computer, hvis den ikke allerede har det. Boksen bruger en ekstern strømforsyning, så selv strømkrævende harddiske kan bruges.



For at holde disken kølig er der en lille og stille blæser der sørger for luft cirkulation omkring disken.



Det var nemt at sætte harddisk i boksen, og i Windows dukker den op som et ekstra drev når man kobler den til med USB. Hastigheden er god, jeg flyttede omkring 30 GB over på den, på cirka to timer (og det var endda en gammel harddisk jeg satte i boksen)



Jeg er godt tilfreds med boksen, den har ikke givet nogle problemer under hverken montage eller brug, og det er nu rart at man kan tage backup på et eksternt drev, det giver en ekstra sikkerhed :-)

For mere info om Sandbergs harddiskbokse, se www.sandberg.it


Fredag d. 18 december 2009 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: