Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Endelig sæsonstart i SAS-ligaen


Kategori: Kultur og sport

- og et stort hurra for det! Hver en større dansk by med respekt for sig selv har et hold i SAS-ligaen, og de bliver fulgt af talstærke skarer af supportere.




- og et stort hurra for det! Hver en større dansk by med respekt for sig selv har et hold i SAS-ligaen, og de bliver fulgt af talstærke skarer af supportere. Disse supportere - ja, det er jo så os... Du og jeg, ganske almindelige danske mænd - og kvinder, i et lidt mindre omfang.. Det vi har til fælles er vores passion for det smukke i fodboldspillet. Kampen, energien, de geniale momenter af overraskelse, og så selvfølgelig ikke mindst sejrens sødme, når det er ens eget hold der var bedst på dagen..

For det er jo fedt at hive tørklædet ned fra knagen, og trække i trøjen på kampdagen. Det bruser op i én, når man sammen med gutterne nærmer sig hjemmeholdets tribune og bliver mødt af synet af flere hundrede ensklædte ligemænd. Den halvflade fadøl smager nu en gang bedre oppe på tribunen, end noget andet sted, og netop her føles det helt naturligt at give sit til flokken - at råbe med når der bliver råbt - at skælde ud, når der bliver buh’et, og at klappe når der bliver klappet i takt...


Alle disse egenskaber ved supporteren - altså du og jeg - er sunde, positive og gode. Gennem en fællesskabsoplevelse får vi styrket vores oplevelse af at tilhøre en gruppe - at være værdifuld i flok med andre som vil det samme som vi, nemlig succes for holdet. Det er noget, vi har svært ved at finde ret mange andre steder efterhånden. Og det kan godt være en forklaring på, hvorfor fodboldfan-kulturen er boomet de senere år.


Glade fans der samles om fællesskabet                (Foto udlånt af FCK)

For vi mangler det s´gu i hverdagen. Fællesskabet. Der er ikke mange arbejdspladser hvor alle samles og jubler, når bogholder Bendtsen har fundet en bortkommen faktura. De dage er talte hvor vi kunne samle nationen imod en fjende. Både tysken og svensken har for længst sat os på plads i et omfang så vi ikke er i tvivl om, hvem der er lillebror. Og nu om stunder er man holdt op med at gå i væbnet krig.
Fodbold når det er bedst!
(Foto udlånt af AAB)


Så er det altså at drifterne trækker i os. Vi skal ud og markere os. Ud og være stærke sammen, og allerhelst skal vi ud og finde en fjende at være stærke imod. Alt det kan man leve ud deroppe under lægterne, på hjemmeholdets tribune. Dér kan man få lov til at råbe af de andre, dem der har en anden farve trøje på, end dig selv.


Men det bliver s'gu en tand for meget...
...når de sjove smædesange om modstanderens kyllinger af fodboldspillere, og den blinde dommer, ikke længere er nok.. Når fællesskabet pludselig kræver, at man knytter næven og planter den i hovedet på den første man møder, med en forkert klubtrøje på...

Tendensen er desværre klar på det område. Flere og flere kan ikke håndtere de følelsesmæssige udsving der opstår under en fodboldkamp. Rivaliseringen bliver fysisk og volden skyller ind over landets fodboldarenaer. Det er en tendens der ikke giver nogen form for mening overhovedet.

For hvornår var det lige at ham gutten fra den anden større danske by blev så stor en idiot at han skulle smage knojernet? Var det da han valgte at flytte til dén by? Var det da han blev interesseret i fodbold? Eller var det i det øjeblik, han trak den - nok så provokerende - gule/hvide/grønne/røde/sorte trøje over hovedet?

Nogen gange sker det først efter kampen at manden bliver en idiot. Af en eller anden grund vader mange rundt og synes, det er i orden at råbe svinestreger efter det andet holds tilskuere efter kampen. Hvis det er dig der gør det - lad dog være! Hvis det er dig det går ud over - lad det dog ligge!! Det kan ikke være i orden at niveauet bliver trukket helt ned på tæskeholds-niveau. Det må da være muligt at fejre en sejr - eller sluge et nederlag - på andre og bedre måder end med knyttede næver. Det er ikke de andre tilskuere der er skyld i nederlaget - ligesom du ikke har særlig meget ære for en eventuel sejr.

Og så er der de 95% af tilskuerne der aldrig kommer i slagsmål på stadion. Dem, der er cool og nyder spillet for det, det er. Det er sandsynligvis du og jeg, der forstår at spillet først og fremmest foregår inde på banen. Al den vold og ballade, de knap så cool voldsmænd bringer med sig, kommer i sidste ende til at gå ud over os. Højere hegn omkring banen, mere sikkerhed og dermed længere køer ved indgangen, samt ikke at forglemme risikoen for at være uheldig og få én på næsen - ganske uforskyldt..

Vi 95% kan vel hurtigt blive enige om, at det er nogle specielle typer der ender som fodboldvoldsmænd. Vi tænker vel at det er bistandsklienter, weekend-narkomaner og småtbegavede knallert-rockere, hele banden. Og det er de nok også, er jeg sikker på. Frustrerede unge mænd der ikke kan finde ud af at tackle hverdagens mange små nedture, og derfor vender deres vrede imod “fællesskabets fjender”, modstandernes tilhængere. Tæsk bliver en slags ventil der lukker dampen ud af deres frustrerede hoveder. Ikke desto mindre ødelægger de det for os. Gid de ville holde op med det. Det vil gøre vores hverdag lidt federe.

Støt dit lokale SAS-ligahold og gør det med stolthed. Det er cool og det føles godt. Men husk nu at holde den nødvendige afstand. Lad være med at kappe fuldstændig over og forveksle den store kampdag med virkeligheden. Drop attituderne og få volden væk fra tilskuerpladserne.

Håber, vi ses derude i landet.


Mandag d. 5 august 2002 af: Mads Krogh Nielsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: