Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Sort øl til rigtige mænd!


Kategori: Mad og drikke

Mikkeller har lavet nye udgaver af Danmarks stærkeste øl!




Mikkeller er et dansk innovativt bryggeri, der flytter grænser for de gængse ølstilarter, og udfordrer forbrugerens smagsløg. I 2007 bryggede Mikkeller Danmarks stærkeste øl, en stout med navnet Black på hele 17,5%! Selvom den holdt flere procenter end vin, så smagte den fantastisk! (Hvis man kan li' sorte, kraftige, stærke øl)

I år har Mikkeller lavet to nye versioner af Black, samt endnu et bryg af den originale, alle tre øl er på 17,5%. Dem har jeg været så heldig at smage :-)



Den originale Black er vild og voldsom! Den dufter lidt sødligt af kaffe. Smagen er alkoholisk, med en smag af sød lakrids, efterfulgt af en voldsom bitter og brændt eftersmag der bliver hængende i munden længe. Den kan godt rive lidt i halsen, men efter to år på hylden vil den blive mere afrundet, og kompleks. Det ved jeg fordi jeg også har været så heldig at smage en Black fra 2007, og det er faktisk blevet en endnu bedre øl! En man kan sidde og nippe til i flere timer.

De to andre versioner er Black der har været en tur på træfade (tønder). For at man kan kende forskel på dem, er toppen af flaskerne blevet dyppet i voks.








Den med hvid voks har været 3 måneder på franske egetræsfade. Den dufter sødligt af vanilje, og smager noget blødere end den originale Black. Der er noter af egetræ, lakrids og vanilje. Den smager stadig alkoholisk, og har en mere afdæmpet eftersmag. Absolut drikbar!



Den med guld voks har ligget på røgede whiskyfade i 3 måneder. Desværre bliver denne version ikke sat til salg i Danmark, så Bossman har gjort noget af scoop :-) Den dufter lidt sødlig, og røget. Den smager sødt, med en sødlig røget smag. Det er ikke "Spegepølse røgsmag" det er en mere afdæmpet sofistikeret røgsmag der klæder øllet rigtigt godt. Den har en mere mild eftersmag med afdæmpet bitterhed, der nærmest virker tør efter lidt tid. Der er stort set ingen kulsyre i den, men det gør ikke noget når den har så meget smag.



Alle tre øl er fantastiske hvis man er øl entusiast og gerne vil udfordre sine smagsløg. De er helt klart i min top 5 over de bedst øl jeg har smagt!
For mere info om Mikkeller, se www.mikkeller.dk



Søndag d. 11 oktober 2009 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: