Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Godt værktøj giver et godt resultat


Kategori: Mellem mænd

DeWalt har lavet en dyksav med føringsskinne, som gør det let at lave flotte lige snit.




En dyksav er en rundsav med lidt ekstra finesser. Som navnet siger, så kan den dykkes ned og starte snittet midt i emnet, hvor en almindelig rundsav altid skal starte fra den ene ende.






DeWalt DWS520KR bliver leveret i en kraftig transportkuffert




Der medfølger også en 1,5 m føringsskinne i aluminium, som gør det nemt at lave lange lige snit.






Maskinen virker rigtigt robust, der er intet slør nogle steder, og med en 1300 watts motor har den masser af krafter! Saven er fyldt med finesser der gør arbejdet lettere. Der er et let indstillelig dybdestop, med en skala der tager højde for føringsskinnens tykkelse. Saven laver det bedste snit når klingen lige akkurat bryder igennem undersiden af det der saves i, så dybdestoppet er vigtigt at få indstillet rigtigt.




Saven kan også vinkles sidelæns, så man f.eks. kan skære plader ud i 45 grader, så man kan kan lave pæne samlinger efterfølgende. Vinklen kan indstilles helt op til 47 grader




Der er også mulighed for at indstille hastigheden på klingen, alt efter hvilket materiale man saver i. Det gøres med en lille drejehjul på motordelen.




Når man bruger føringsskinnen, så kan man slå en lås til, som gør at saven kun kan bevæge sig fremad på skinnen. Hvis man saver i et materiale der ikke er homogent, så kan man godt være uheldig at saven kan slå lidt tilbage og kan ryge ud af savsporet. Det kan den ikke hvis man har aktiveret kick-back låsen.

Det er et lille gult hjul man drejer og så er der en klemme under saven der holder fast på skinnen.







Klingen skiftes ved at man aktivere en lås der forhindrer klingen i at rotere, og så løsner man en bolt med en nøgle. Nøglen sidder i håndtaget på saven, super smart for så har man den altid når man skal bruge den :-)






Saven har tilslutning til en støvsuger som meget effektivt holder støvgenerne nede under arbejdet.
Den medfølgende klinge laver et rigtig flot snit, jeg har prøvet at save et stykke af et lamelparketgulv og snittet var perfekt! Ingen splinter og ikke flosset overhovedet! :-)





Alt i alt er DWS520KR en super lækker sav! Bare det at den starter blødt op når man starter den, giver en fornemmelse af at der er tænkt på alt med den her sav! Og en savdybde på 55 mm er nok til langt de fleste opgaver. Hvis man skal have en rundsav/dyksav i sin værktøjssamling, så kan jeg godt anbefale den her! :-)




For mere info, se www.DeWalt.dk


Tirsdag d. 1 september 2009 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: