Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
1594 har stemt.

Målskydning i baghaven


Kategori: Gadgets

Med en kraftig airsoftgun, skydeskiver og biologisk nedbrydelige kugler, så er man klar til en gang målskydning i baghaven, med god samvittighed.




En airsoftgun er en vellignende kopi af et ægte våben, der skyder små hårde 6 mm kugler afsted med lufttryk. Den jeg har prøvet, er drevet af en kraftig fjeder man spænder mellem hvert skud. Den er lavet efter en SIG Sauer P226 pistol.





Der er plads til 12 af de små kugler i magasinet, og man tager ladegreb mellem hvert skud for at spænde fjederen.



Pistolen er lavet af solidt sort plastik. Den er så velignende at man skal passe på med hvor man bruger den henne, man skulle nødigt have at nogen ringede efter politiet.



Den skyder de små kugler afsted med en mundingshastighed på 70 m/s. Det er altså nok til at gå igennem en papkasse på 4 meters afstand, og nok til at lave nogle seriøse buler i tomme øldåser! Så det er noget man skal have respekt for, og man skal bruge øjenbeskyttelse da kuglerne kan komme retur hvis man rammer uheldigt på noget hårdt.
Pistolen er ret præcis, og kan skyde langt da der er indbygget det man kalder en "Hop-up" som er et lille stykke gummi i løbet, som kugler rammer og som giver den en rotation omkring sig selv.

Typisk er de små kugler lavet i hård plastik, noget som gør at det ikke er smart at skyde med dem udendørs, da de sikkert aldrig bliver nedbrudt i naturen. Men der er alternativer som er lavet af ris og sukker.





De er lige så hårde som dem af plastik, men får de fugt går de i opløsning og sviner derfor ikke i naturen. Jeg prøvede at komme et par stykker i et glas vand, og efter 4 timer var der stort set kun fint støv tilbage. De kan klart anbefales!

Jeg kan også anbefale en skydeskiveholder med net. Dels så risikere man ikke at kuglerne flyver tilbage mod en selv, og dels kan man også lyne nettet op og genbruge kuglerne.






Den skydeskiveholder jeg har prøvet kom med nogle få skiver, men har man adgang til en kopimaskine er det let at lave flere ;-)




Pistol, kugler, skydeskiveholder og meget andet airsoft grej kan købes hos www.gunzone.dk


Søndag d. 26 juli 2009 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: