Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Tyskerne kommer!


Kategori: Mad og drikke

Er der en invasion under opsejling? Bliver det danske arbejdsmarked overrendt af tyskere? Eller er der tale om noget meget mere lækkert og behageligt… De nysgerrige kan læse med her!




Vin på tysk

Den er god nok - tyskerne er på vej. Men før du råber ”alt for fædrelandet” og hiver både hjelm og høtyv frem, så vent lige lidt. Hæren består nemlig af noget så ’ukampdygtigt’ som fyldte flasker. Fyldte VINflasker for at være præcis. Den 22. april tager flaskerne, deres importører og folkene bag vinhusene nemlig til Danmark for at præsentere deres vine og give et up-to-date indtryk af Tyskland som vinland på messen ”Riesling & Co”.
Så en decideret invasion er der ikke tale om. Og dog - Børsbygningen i København bliver nemlig fyldt til bristepunktet med søde, røde, hvide og mousserende tyske vine. Silvanerdruen bliver denne gang sat i fokus med en decideret ”Silvaner”-bar, hvor et - hvis jeg kender arrangørene ret - meget stort og varieret udbud af forskellige vine på silvanerdruen vil være præsenteret, indhentet fra de forskellige udstillere/boder, så man lettere kan danne sig et samlet indtryk.
Stadig er det dog Riesling der for de fleste danskere står stærkest i hukommelsen, når man tænker på tysk vin. Og med god grund, da tyskerne er nogle af de skarpeste til at producere vin på denne drue.
I den forbindelse har jeg smagt tre vine lavet på Riesling, der alle importeres af Pran Vinimport.



Erbacher Hohenrain Riesling ''Alte Reben'' 2005
”Alte Reben” betyder gamle vinstokke, og dækker her over stokke der er 50 - 60 år gamle. Dette faktum giver som hovedregel en mere kompleks vin.
Frisk, livlig næse, som samtidig fremstår dejligt tung og vægtig, dog med en smule dominerende alkohol. En vinøs vin, ikke så meget frugt-pjat umiddelbart efter opskænkning, men der kommer dog noter af både champignon, blomster og fersken bl.a., da vinen får en smule varme i kinderne og luft under kjolen efter lidt tid i glasset. Lækker, markant syre og eksemplarisk riesling-næse, med de typiske noter af petroleum. En vellavet vin, der kan stå godt til mad som fx lyst kød og grøntsager. Eller eksperimenter gerne med forskellige fiskearter som fx både torsk med tilbehør og tun.
Pris 149,-



Erbacher Schlossberg, Riesling Spätlese 2005
Da folien brydes for at åbne proppen, kommer en form for grøn mos til syne ovenpå proppen. Dette betyder nødvendigvis ikke noget for oplevelsen af vinen i flasken, men kan dog godt have indflydelse. ”Mosset” kan fx skyldes overskydende vin under folien fra propningen, eller der kan være en lille utæthed ved proppen
Desværre viser det sig i dette tilfælde, på nogle punkter, at have påvirket vinen. Næsen er forholdsvis reduktiv og lukket. Man fornemmer sødme i form af honning og melon, asparges og champignon. Hér har vi også rieslingnæsen igen.
Spätlese betyder ”sen høst” og dermed også en del mere restsukker i den færdige vin, som enten resulterer i en sødere vin eller en vin med højere alkohol. Med en alkoholprocent på 11% er det let allerede at gætte sig til, hvad der er sket hér. I munden har vinen udpræget sødme, og man fornemmer søde, modne frugter, pære og honning.
Vinen fremstår temmelig flad pga. en udtalt mangel på syre til at balancere den søde vin. Dette kan måske tilskrives den mos-fejlbelægning man kunne se, da vinen blev åbnet. Vinen er ganske drikkelig, men i ubalance og fremstår en smule uharmonisk. Dog skal tvivlen komme denne vin til gode, da vi kunne have været uheldige og fået en enkelt vin med fejl.
Pris: 155,-

Schloss Reinhartshausen Riesling - Classic - 2005
Wuaw for en performer! Testen billigste vin tager simpelthen kegler. Vinen er simpelthen på toppen og kan drikkes nu, nu og NU!
En meget aromatisk og krydret vin der slutter tørt, med noter af pære, fersken, petroleum og syrlige bolcher.
Vinen er kommet i to udgaver, som udover etiketten ellers er helt ens. Denne udgave af vinen har en speciel etiket med en prinsesse på, da vinen oprindeligt stammer fra en serie af tørre Rieslingvine, som vingården har lavet til ære for prinsesse Marianne von Preussen, den hollandske prinsesse, der var gift med Prinz von Preussen.
I munden kan man smage en del restsødme, som balanceres perfekt af den opfriskende syre. Der er noget eksotisk frugt over vinen som fx passionsfrugt og ananas, blandet med en basisk fornemmelse af rodfrugt/kartoffel. Ikke verdens mest komplicerede vin, men simpelthen drønlækker, der både kan drikkes til mad, men også meget gerne alene.
Pris: 99,-

Links
http://www.pran.dk/
http://www.tyskvinkontor.dk/Vinmesser/RieslingCo_Katalog2009.pdf


Torsdag d. 9 april 2009 af: Sandra Skriver

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: