Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Lille højttaler med STOR lyd


Kategori: Gadgets

FoxL er en lille bærbar højttaler, med indbygget forstærker og forrygende lydkvalitet!




Der findes mange små højttalere til at slutte til sin mobiltelefon, MP3-afspiller eller lignende. Og de plejer faktisk ikke at lyde særlig godt... FoxL er anderledes, den er de små højttaleres Rolls Royce. Det er ikke "bare" en højttaler du kan høre musik på i en middelmådig kvalitet, det er mest af alt noget der minder om Hi-fi i lommeformat!





FoxL er en højttaler med to 1" enheder i fronten, og en enkelt bas-enhed på bagsiden.



Den har indbygget batteri der kan drive den i op til 5 timer, afhængig af hvor højt der er skruet op. Den har en 3,5 mm lydindgang, et strømstik og en USB indgang, begge til strømforsyning og opladning af det indbyggede batteri. Envidere har den indbygget Bluetooth, og mikrofon. Den har også en mikrofon udgang, så man f.eks. kan benytte den indbyggede mikrofon i foxL, sammen med sin PC.







Den understøtter Bluetooth AP2D som betyder at man kan streame sin musik i høj stereo kvalitet til foxL fra sin mobil. Dog giver det den allerbedste lydkvalitet når man bruger det medfølgende kabel. Ringer mobilen mens der er koblet til foxL med bluetooth, så fungerer foxL også som hands-free telefon.
Jeg har vist foxL frem for en del mennesker, og det jeg hører mest om den er noget i retningen af "Holy f*ck, den spiller godt!" Og det gør den! selvfølgelig kan den ikke spille op til fest, der er trods alt begrænsninger. Men den kan spille pænt højt, og på trods af den lille størrelse (den er omkring 14 cm lang), så er der altså masser af bas i den! Lyden er ret neutral, og lydkvaliteten er faktisk sammenlignelig med lyden fra mit ikke-så-ringe B&W/Denon stereo-anlæg. Sætter man den til lysnettet, så kan den spille en smule højere end på ren batteridrift, men det jeg lagde mest mærke til, var at bassen blev lidt mere kontant. Den koster lidt penge, men kvalitet koster, og her vil jeg mene at man får hvad man betaler for.
Er man f.eks. ude og rejse og keder sig på et hotelværelse, så smid en DVD på laptoppen, sæt foxL til, og du har en glimrende lille hjemmebio :-)



Se mere information om foxL på www.harbosound.dk


Onsdag d. 24 september 2008 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: