Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Hvad du ønsker, skal du få...


Kategori: Blandede

Er du én af de kedelige mænd, der altid ønsker sig sokker, underbukser og whisky til jul og din fødselsdag?




Er du én af de kedelige mænd, der altid ønsker sig sokker, underbukser og whisky til jul og din fødselsdag?

Ja - kan jeg næsten svare, selvom jeg er kvinde - for jeg aner aldrig, hvad jeg skal ønske mig til min fødselsdag eller jul. Det irriterer min familie, at jeg ikke stiller med en alenlang ønskeseddel, når vi nærmer os de to tider på året. Men nu er jeg begyndt på noget smart. Jeg skriver ned i et tekst dokument, hver gang jeg kommer i tanke om, hvad jeg ønsker mig. Det letter presset - og det er ikke særlig tidskrævende.

Faktisk er jeg blevet lidt bidt af det, for nu laver jeg også ønskelister på min kæreste og mine to papbørn. Jeg lægger mærke til hver gang de med særlig glæde fortæller, at der er noget, som de godt kunne tænke sig. Det er en kanon idé.

Helt ekstraordinært ved jeg derfor også godt, hvad jeg vil give min familie i julegave i år. - Og jeg ved med sikkerhed, det vil blive et kæmpe hit. Og endnu bedre - de ved ikke, hvad det er, og de finder heller ikke ud af det før juleaften, så jeg glæder meget mere end sædvanligt til at give julegaver i år, for jeg ved at deres øjne vil stråle, når de pakker op og finder ud af, hvad det er, som jeg virkelig har tænkt længe over at ville give dem. Det er en ekstrem dejlig følelse at vide, at jeg virkelig vil glæde min familie i år, og det er en stor lettelse ikke at skulle føle det sædvanlige gavestress lige op til den 24. december.

Så tænk over det, måske skulle du til at skrive ned, hver gang du eller din familie taler om et ønske. Det vil helt sikkert være brugbart til jul eller fødselsdage, når du ikke kan komme i tanke om nogen gaveønsker. Og hvad kræver det? Et minut eller to en gang imellem. De minutter er givet rigtig godt ud, kan jeg love dig.



Mandag d. 29 juli 2002 af: Rikke Sofie Hansen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: