Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Fenix har gjort det igen!


Kategori: Gadgets

Fenix P2D Q5 Premium er den kraftigste diodelygte jeg har set indtil nu! 8 cm lang lygte, der lyser kraftigere end en stor Maglite.




Fenix P2D Q5 Premium er en lille kraftig lygte, der bygger på det ypperste indenfor lysdiode teknologi. Med sine bare 8 cm længde, udsender den mere lys end en Maglite med 6 D-batterier! Og så skal man ikke være bange for at dioden brænder ud som en almindelig pære, dioden har en meget lang levetid.





Den fungerer på samme måde som Fenix L1D og L2D som jeg har skrevet om her .

Lygten har 6 forskellige modes indbygget, samlet i to grupper. Det lyder måske lidt indviklet, men det er det nu ikke. Når lygtehovedet er strammet til, så har man "Turbo mode" og "Strobe mode". For at skifte imellem modes trykker man ganske kortvarigt på kontakten mens lygten er tændt. Løsner man lygtehovedet så har man low, medium, high og SOS modes.

I turbo-mode udsender den 30% mere lys end L2D, som er 6 cm længere end P2D

Grunden til at den giver mere lys fra sig end L2D er at P2D har en nyere og mere effektiv lysdiode, der er specielt udvalgt til Premium modellerne, på grund at det store lysudbytte.



Lygten er vandtæt (man skal dog ikke tage den med ud og dykke) og er lavet af kraftigt aluminium så den kan holde til lidt af hvert.



Grunden til at P2D er så lille, er at den benytter et CR123 lithium batteri, som er meget mindre end de to AA batterier der sidder i en L2D. Det har den bagdel at man ikke kan bruge genopladelige batterier i den, og at den "kun" kan levere lys i en time i Turbo-mode, og 30 timer på det laveste blus (som er rigeligt til mange opgaver) Tilgengæld holder CR123 batterier på strømmen i op til 10 år, så man kan være sikker på at lygten er klar til brug når det bliver nødvendigt.

Størrelsen på lygten gør at den nemt kan være i lommen, eller i rygsækken, hvis man ikke lige pludselig vil være fanget i mørket.

Det er en super lygte, og den kraftigste lille lygte jeg har set!



Den kan bl.a. købes hos www.thephotonshop.co.uk


Søndag d. 1 juni 2008 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: