Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Få bedre lyd ud af din MP3 afspiller


Kategori: Gadgets

Der er flere ting man kan gøre for at få bedre lyd fra sin musikafspiller. Bl.a. investere i nogle bedre hovedtelefoner.




For at få bedre lyd ud af sin musikafspiller, er det første trin at få fornuftige lydfiler lagt ind på den. Langt de fleste musikafspillere kan kun spille MP3 eller andre formater som er komprimerede med kvalitetstab til følge. For at få så lidt kvalitetstab som muligt, er det en god idé at lave sine MP3 filer i en høj bitrate. Det betyder at filerne fylder lidt mere, men at der så tilgengæld også er plads til flere detaljer i lyden, der er altså mindre der bliver smidt ud under komprimeringen. Et fornuftigt kompromis mellem kvalitet og pladsforbrug ligger som regel mellem 200 og 300 kbit/s. Hvis man har en afspiller som kan håndtere de såkaldte tabs-fri formater, som f.eks. FLAC så er man helt ude over kvalitetstabet, man får simpelthen den samme kvalitet som den CD man har rippet.



Men langt den største forbedring i lydkvaliteten får man ved at skifte sine hovedtelefoner ud. Dem der følger med når man køber en afspiller, er som regel af en tvivlsom kvalitet. Men det opdager man tit ikke før man har prøvet nogle bedre ;-)
Jeg vil klart anbefale at man anskaffer sig nogle "in-ear" hovedtelefoner, da de typisk giver en bedre lydoplevelse når man er i støjende omgivelser, som man jo ofte er når man bruger sin musikafspiller. Grunden til det, er at de sidder tæt til øregangen, og blokerer dermed mere for den omgivende støj.

Jeg har testet et par in-ear hovedtelefoner af den lidt dyrere slags, nemlig Shure SE310.



SE310 kommer med en masse forskellige øre-propper, så man kan finde en størrelse og model der passer til ens egne ører. Det er nemlig vigtigt at de slutter helt tæt til øregangen, ellers opnår man ikke en særlig god bas gengivelse, plus at der så også kan slippe noget støj ind udefra.





Da jeg første gang lyttede til SE310 var jeg faktisk ikke så imponeret. Men så prøvede jeg mine gamle hovedtelefoner igen (som jeg egentlig var ret glad for) og opdagede den kæmpe forskel i lydkvalitet der var! Med SE310 var der MANGE flere detaljer i musikken, og det var som om at musikken ikke kom fra hovedtelefonerne, men at den bare var der. Man hører ikke hovedtelefonerne, man hører musikken. Jeg gav mine gamle hovedtelefoner væk samme dag ;-)
SE310 er meget neutrale i lyden, og det kræver måske lidt tilvænning for nogle. De har ikke en voldsom bulder-bas, men en mere afdæmpet, naturlig bas. Det er altså ikke en hovedetelefon til folk der lytter meget til Drum'n'Bass.
Der findes også alternativer til en lidt billigere penge, som også har en ganske fornuftig kvalitet. Jeg kan anbefale at kigge på www.headphone.com for en masse information om de forskellige hovedtelefoner. Hvis man er i tvivl om noget, så send dem en mail, de er meget service-mindede



Tirsdag d. 11 marts 2008 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: