Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Lyskanon til nøglebundtet


Kategori: Gadgets

Photon REX er en lille nyskabelse indenfor micro-lygter.




Photon REX er en lille lygte man nemt kan have siddende i sit nøglebundt, så man altid har den ved hånden når man lige pludselig mangler lys. Den er cirka 5 cm lang, lavet i sort plast, med en selvlysende stor tænd/sluk knap.





Hvor andre micro-lygter jeg har set, har en lysdiode, har REX hele 4! Og i skrivende stund er det de kraftigste "almindelige" lysdioder der er på markedet, så den leverer en masse lys!



Trykker man kortvarigt på knappen får man alt det lys den lille lygte kan magte, og det er en hel del!
Trykker man igen kortvarigt, så slukker den igen. Hvis man trykker og holder knappen nede, så skruer den langsomt op for lysstyrken, og når man har nået det niveau man har brug for, slipper man blot knappen.

Bliver man ved med at holde knappen inde kommer man til nogle af special funktionerne, som bl.a. er tre forskellige blinke-hastigheder og automatisk SOS morse funktion.

Med fuld skrue på lyset holder den cirka i 20-30 minutter, men dæmper man lyset lidt, så holder den meget længere.



Det der gør denne lille lygte til en nyskabelse er at den er genopladelig! På undersiden af lygten er der to små metalfelter.



De to metalfelter passer til et lille stik på den ledning der følger med lygten.



Stikket er magnetisk og hæfter til lygtens metalfelter. Den sorte og den røde ledning ender hver i en lille magnet som man sætter fast på et hvilket som helst batteri på mellem 1,5 og 3 volt. Så begynder REX at suge strøm fra batteriet. Er batteriet frisk og er REX kørt helt ned, så tager en opladning omkring 2 timer.



Min vurdering af REX er at det er super smart tænkt at man kan lade den op fra stort set alle almindelige batterier, så man skal ikke til at købe et eller andet dyrt special batteri når den løber tør for strøm.

Og så giver den helt vildt meget lys fra sig, når man tager størrelsen i betragtning, og det er genialt at man kan dæmpe lyset til det niveau man har brug for.
Det eneste negative jeg har at sige om den, er at den måske føles lidt "billig", den er ret let og lyder lidt "hul" når man bruger den, gummiet over knappen føles lidt for tyndt, og kontakten har en billig kliklyd. Men efter jeg har brugt den i noget tid, så overvinder det praktiske i at have en lygte på sig altid, de lidt negative punkter.

Den kan godt anbefales! :-)




Photon Rex kan bl.a. købes hos www.photonlight.com , og koster ca 30 dollar.


Onsdag d. 2 januar 2008 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: