Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Gå en tur - efter midnat


Kategori: Krop og velvære

Har du nogensinde prøvet at tage kæresten i hånden og så ellers ud på en frisk nat-gåtur? Nej? Så skal du prøve det! Ud for at mærke den friske luft, opleve stilheden og få en god fornemmelse i kroppen.




Har du nogensinde prøvet at tage kæresten i hånden og så ellers ud på en frisk nat-gåtur? Nej? Så skal du prøve det! Ud for at mærke den friske luft, opleve stilheden og få en god fornemmelse i kroppen.

Hvad I har på af tøj, er lige meget, men jeg vil foreslå, at I tager et par gamle joggingbukser på. Hvad og hvor meget I skal have på overkroppen, er afhængig af vejret, så det kan I selv vurdere. Skoene skal være et par tennissko, og det behøves ikke at være den nyeste model. Hvis du befinder dig godt i de sko, du har på i haven, så tag dem på. Nu er I klar til jeres aftentur.


Hvilken tur I går, betyder ikke så meget, men jeg vil foreslå, at I forsøger at finder en rute, hvor I ikke har været før. Umiddelbart tænker du måske, ”jamen jeg har da været overalt i det her område” - men så er jeg sikker på, at du godt kan tænke om igen. Medmindre du bor på landet, hvor der kun går én vej forbi dit hus, eller hvis du i forvejen har været flittig til at gå på kryds og tværs i dit område, så er jeg sikker på, at du nemt kan finde flere ture, hvor du delvist kommer nogle steder, hvor du aldrig har været før. Alternativt kan I også vælge en rute, hvor I ikke kommer så tit.

Når I er ude på turen, så husk at se på husene I kommer forbi, på hækkene, på bilerne og på haverne. I finder helt sikkert noget at snakke om på turen, og så vil I opdage, at bare det, I går dér og ”snakker om ingenting”, er enormt dejligt. Det er altid rart at snakke om noget andet, end det I gør til daglig. Også selv om I ikke løser hele verdens problemer.

I vil også opdage, at tiden går enormt hurtig, og hvis I ellers lader jer rive med, går der hurtigt en time. Derfor er det bedst, I gør det i weekenderne, medmindre I møder meget sent på jeres arbejde. I kan selvfølgelig også bare tage af sted tidligere på aftenen, men på det tidspunkt er der ikke nær så stille, som der er efter midnat, og det er nok halvdelen af oplevelsen, at alt ånder ro og fred.

Når I kommer hjem, bør I børste tænder med det samme og så gå direkte i seng. Så falder I i søvn, hurtigere end jeg kan nå at sige ”en, to, ti, giraffen slog en ski´”

Alt den friske luft er utrolig godt for flere ting. Hvis du er ryger, får du ”renset” dine lunger på turen - hvis du altså ikke ryger en masse på undervejs. Hvis du har følt dig lidt oppustet i løbet af aftenen, vil du ikke gøre det, når du kommer hjem. Har du haft stress, vil du heller ikke føle dig stresset efter turen. Og så er der det med, at du hurtigt falder i søvn, når du lægger dig i sengen. Nååår ja, og selv om I bare slentre af sted, får I også lidt motion.


Lørdag d. 20 juli 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: