Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Rød Tuborg - Øl fra før verden gik af lave


Kategori: Mad og drikke

Så er den her endelig! Det tog bl.a. 5 år og 7000 underskrifter indsamlet af de danske ølentusiaster. Tuborgs første øl er tilbage - Rød Tuborg er genopstået.




Stedet er Ris Ras i Mejlgade i Århus år 2002. En almindelig lørdag aften. Vi var som så mange gange før gået netop herhen for at erhverve os et par Røde Tuborg direkte fra hanen. Men denne aften var anderledes. Denne aften var aftenen, hvor vi fik den tragiske meddelelse: Når tanken er tom er Rød Tuborg et afsluttet kapitel. Tuborg indstiller produktionen og dermed er en æra på 127 år slut. Alt blev stille.

For os var Tuborgs beslutning om at stoppe brygningen en tragisk meddelelse, som ville ændre såvel vores byture som familie frokoster for altid fremover - Eller det troede vi i hvert fald.


Det viste sig at vi ikke var ene om at mene, at denne beslutning var et tilbageskridt for dansk øl kultur. Martin Nielsen, den daværende formand for de danske ølentusiaster, stod i spidsen for en underskriftsindsamling, der forlangte Rød Tuborg tilbage på hylderne. Dette blev til i alt 7000 underskrifter og tjente nok som stemme for mange flere, som både så Rød Tuborg som en fremragende øl og som en dansk kulturarv.



tuborg pige



"Men det var med rystende hænder, at vi satte glasset for munden – ville den nu være lige så god, som vi huskede den?"




30 april 2007 var vi på redaktionen inviteret til Tuborgs relancering af Rød Tuborg. Arrangementet foregik på Carlsbergs Højglanspolerede 3 mastede skonnert ”Madonna”, for øvrigt opkaldt efter en øloplukker typisk i figur af en havfrue. Til at tage imod os stod 2 piger iklædt den gamle Rød Tuborg uniform Og husorkestret spillede glad gammel trad. Jazz. Stemningen var sat til en 2 timers sejltur under klar forårshimmel med veldækket bord og iskolde Røde Tuborg. Det var en glædens dag for os!

Men det var med rystende hænder, at vi satte glasset for munden – ville den nu være lige så god, som vi huskede den? Meget er jo sket på ølfronten i løbet af de fem år, og i dag er der hundredvis af muligheder for god og spændende øl, som ikke var os bekendt dengang. Men den indfriede til fulde vores forventninger, og vi kunne ikke undsige os et lettelsens suk. Den har en pilsners lethed, men med større fylde og nuancer af både karamel og lakrids, uden at det bliver dominerende. Dette gør den til den ideelle øl både til byturen og til den gode danske frokost. På grund af dens rige smagsnuancer vil den også være fremragende til madlavning – ikke mindst til den spændende udvikling indenfor dansk mad i nye rammer, som der eksperimenteres meget med for tiden.



tuborg pige





"Tuborg har i første omgang valgt kun at lancere ét bryg. Det lykkedes os at opsnappe, at dette vil sige ca. 600.000 liter – eller svarende til 1,8 millioner flasker."




Tuborg bryggeriet var oprindeligt tænkt udelukkende som en eksportvirksomhed og sådan startede Rød Tuborg også sine dage tilbage i 1873. Dette var imidlertid ingen succes, og den blev derefter i stedet lanceret på det danske marked i 1875, dengang bare under navnet Tuborg Lager. Navnet Rød Tuborg fik den først i 1935. Rød Tuborg er en undergæret bayersk øl brygget på 4 forskellige malttyper (Münchener, Pilsner, Karamel og Farvemalt). Den har stort set altid haft en styrke på lidt under en pilsner.


Tuborg har i første omgang valgt kun at lancere ét bryg. Det lykkedes os at opsnappe, at dette vil sige ca. 600.000 liter – eller svarende til 1,8 millioner flasker. Den er sendt ud nu for at markere Tuborgs fødselsdag, som er den 13 maj. Hvis dette bliver en succes for Tuborg, tænker de, at det skal være en tilbagevendende tradition i stil med j-dag. - Så gå til den folkens, så bibeholder vi et stykke dansk ølkultur!


Mandag d. 30 april 2007 af: Kim Mathiasen og Frantz Lundby

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: