Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Carlsberg lancerer fadølsanlæg til hjemmebrug


Kategori: Mad og drikke

Carlsberg lancerede i mandags DraughtMaster - et helt nyt fadøls-system beregnet til hjemmebrug. Vi har testet det.




DraughtMaster adskiller sig på flere måder fra kendte fadøls-systemer. Den største forskel er nok at der til at drive øllet bruges tryk fra en indbygget kompressor frem for kulsyre, som man kender det fra konventionelle anlæg. Dette har den fordel at den ægte fadølssmag bevares hele vejen fra bryggeriet og ud til brugeren, da systemet er fuldstændig forseglet, og der hverken i tappeprocessen eller senere i forløbet kommer ilt til produktet! Selv ved skænkning bevares systemet forseglet da fustagen bliver sammenpresset og dermed ikke efterlader plads til ilt. Dette er også med til at gøre at holdbarheden på fustagen efter den er taget i brug, er helt oppe på 21 dage modsat 7 dage på konventionelle systemer. Fustagerne leveres i blødt plast som engangsemballage og er efter brug presset flade og lige til at smide ud. Fustagen er udstyret med en lille slange, der føres igennem systemet og ud i hanen så man på den måde undgår at øllet kommer i kontakt med selve systemet, og derved holder rengøring på et absolut minimum. Sidst men ikke mindst er systemet udstyret med indbygget køleelementer, der sørger for at holde øllet ved en perfekt temperatur.
Carlsberg har taget verdenspatent på systemet, og indtil videre er det kun muligt fylde Tuborg fad på hanen. Det er dog planen at lukke andre ind på markedet med tiden.

Systemet indeholder fustager på 5 liter pr. styk., og kan erhverves i de fleste forretninger der handler med el-artikler til den nette sum af 1295,95 kr. (vejl. salgspris). Fustagerne kommer til at være til salg i alle store danske supermarkeder til en pris på ca. 125 kr.

Her på redaktionen er vi så heldige at have fået en model til test - en opgave vi gik til med stor entusiasme!



BOSSMAN tester

Maskinen er lavet af OBH nordica og ligner ved første øjekast mest af alt en overdimensioneret cappuccinomaskine. Materialet er primært plast og giver ikke helt den fornemmelse man kender fra øl hanerne på den lokale pub, men er dog af en tilpas robust kvalitet til at den hverken kommer til at virke billig eller uholdbar. Den er forholdsvis stor og kræver at man finder en ordentlig plads til den - ved siden af el-kanden på køkkenbordet fylder den for meget. Man skal også være opmærksom på at hele toppen af maskinen åbner bagover, når fustagen skal skiftes, hvilket kræver ekstra plads. Den tager sig dog ganske godt ud når den får lidt plads omkring sig.

Systemet med plast fustagerne fungere rigtig godt! - De er lette og hurtige at montere, og det faktum at øllet aldrig kommer i kontakt med selve maskinen, så rengøring er overflødig, er genialt. Efter brug fylder den sammenpressede fustage ikke meget mere end en flad fodbold, og er lige til at smide ud.

Maskinen har som nævnt et indbygget kølesystem, der holder øllet koldt. Dog er det vigtigt at fustagen inden den tages i brug er kølet ned til ca. 6 grader i køleskabet. Ifølge manualen anbefales det at en fustage ligger i køleskabet i mindst 12 timer inden den tages i brug. Dog fik vi af vide til pressemødet på Carlsberg, at de anbefalede op til 24 timer. Er øllet ikke koldt nok vil øllet skumme for meget. Nu er det jo et velkendt faktum at manualer og mænd ikke går så godt i spænd, og her på redaktionen mistede vi da også tålmodighedden efter 8 timer. Om ikke andet blev vi lige nød til at se om det nu også kunne passe at den ikke ville fungere ved højere temperaturer end 6 grader. - Det gjorde det! Hele den første fustage lavede primært skum - Ca. to tredjedele af glasset. Klog af skade ventede vi de, i manualen anbefalede, 12 timer før vi satte fustage nr. to i. Stor var skuffelsen da den på samme måde som den første primært lavede skum. Lettere opgivende drak vi et par glas skum mere inden vi gik i seng ( Skum eller ikke skum - Det er stadig øl og skal selvfølgelig drikkes!) Da vi dagen efter vantro skænkede den første morgen-fadøl indtraf miraklet pludselig. Ud kom en perfekt fadøl! Konklusionen må være at det altså er vigtigt at øllet har den rette temperatur. 12 timer viste sig i vores forsøg at være lige underkanten, og 24 timer er nok at anbefale. Til gengæld ender man så også ud med en 1. klasses fadøl, der smager præcis som den skal, og om end det kan være lidt omstændigt, er det absolut besværet og ventetiden værd (man kan håbe på at fustagerne kommer til at ligge på køl hos forhandlerne så de hurtigere kan tages i brug derhjemme).

Alt i alt er vi meget positivt stemt over DraughtMaster. Om end anlægget er en anelse stort, er det ikke større end at det er noget stort set alle vil kunne få plads til. Det er let og hurtigt at betjene, og udskiftning af fustager går som en leg. Og vigtigst af alt smager øllet bare som det skal! Af minusser kan nævnes den lange køletid på fustagerne, der gør spontane ølaftener umulige med mindre man har en fustage liggende i køleskabet i forvejen - et problem der dog langt hen af vejen kunne afhjælpes ved at supermarkederne havde fustagerne liggende på køl, hvilket vi kun kan håbe de vil gøre. Derudover larmer anlægget en del når det oparbejder tryk i kompressoren. I løbet af tapningen går kompressoren jævnligt i gang for at genopbygge trykket - dog sjælendt mere end 30 sek. af gangen. Sidst men ikke mindst synes vi måske at en pris på 125 kr. for 5 liter øl er lige i overkanten.

Hvis du altid har drømt om dit eget fadølsanlæg er det helt sikkert et hit! Hvis du derimod er ligeglad med hvordan din øl smager eller præsenteres, er pengene nok bedre givet ud i fakta.

En ting er sikkert - Her på BOSSMAN er det ikke sidste gang der er blevet skænket en kold fadøl - SKÅL!


Tirsdag d. 17 oktober 2006 af: Rasmus L. Knabe

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: