Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Grøn Koncert, en grisk pengemaskine


Kategori: Kultur og sport

Solen stod højt på himmelen. Øllet var koldt. Masser af glade mennesker. Kunstnerne gjorde det rigtig godt. En helt perfekt måde at bruge sin søndag på. MEN nu synes jeg, at de strammer den på Grøn Koncert.




Solen stod højt på himmelen. Øllet var koldt. Masser af glade mennesker. Kunstnerne gjorde det rigtig godt. En helt perfekt måde at bruge sin søndag på. MEN nu synes jeg, at de strammer den på Grøn Koncert.

Der var en gang, det var gratis at gå til Grøn Koncert, det var ølsalget, der drev festen og overskuddet. Nu koster det 100 kr., hvis du køber billetten på pladsen og 60 kr. hvis du køber den i forsalg i én af Dansk Supermarkeds butikker, Føtex, Bilka eller A-Z. Hvis jeg ikke husker helt galt, var det samme priser sidste år.

År for år har de hævet priserne. Og hvis man ser på sidste år kontra i år, er der også kommet prisstigninger til. Det koster nu 20 kr. for at parkere sin bil, det var gratis sidste år. Og det man parkerede på, var bare én stor mudderpøl.


Hvis man vil ud fra pladsen for at mødes med nogen, skal man have et armbånd på, det koster 10 kr. Sidste år fik man et stempel, og det var gratis.

Sidste år havde vi frugt, kiks og pålægsflutes med ind på pladsen - i år må man ikke have mad med ind. Jeg skrev en mail til Have PR den 18. juni, for at høre, om vi måtte tage frugt og kiks med ind til børnene - og selv her en lille måned efter, har jeg ikke hørt fra dem... Have PR er Grøn Koncerts pressekoordinator. Når jeg tog kontakt til dem, skyldes det, at jeg var ved at lave artiklen ”Ta´ børnene med til Grøn Koncert”, og jeg ville selvfølgelig gerne skrive noget sandt. Nu håber jeg ikke, at der er nogen der har taget frugt og kiks med, og så er blevet stoppet med det...

Jeg købte en oksegyros i en af boderne, og hånden på hjertet, jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig taget i røven på den måde, som jeg gjorde, da jeg modtog min oksegyros til 30 kr. Jeg siger dig, den var latterlig lille. Størrelsesmæssigt var den ca. en tredjedel af dem man køber en i en grillbar - eller sagt på en anden måde, hvis jeg ville have noget der svarer til den størrelse som de serverer ude i den virkelig verden, ville det koste mig 90 kr. halvfems kroner! Og det kan de simpelthen ikke tillade sig, når man er tvunget til at købe mad på pladsen!

De fik også lavet en ret stor bøf i år. Alle steder, selv på billetten, var der annonceret med, at pladsen åbnede kl. 13:00 og at der blev budt velkommen kl. 14:00 - det var ikke sandt, der blev budt velkommen kl. 13:20. Hvis jeg var ”Junior Senior”, ville jeg have følt mig lidt snydt. Det var dem, der skulle optræde først.

Nå, musikken var helt fantastisk, og det var en rigtig god oplevelse at se de forskellige bands give sig fuldt ud. Vejret var også helt perfekt. Hele pladsen var badet i sol fra start til slut.

Det var ikke kun på pladsen, der var fest og stemning, det var der også i ølboderne. Flere af medhjælperne, der solgt øl, var så stinkende berusede, at de overhovedet ikke kunne regne ud, hvad flere øl kostede.

Næste år... ja der er jeg ikke sikker på, at jeg dukker op med min familie. Og hvis jeg skal være ærlig, så virker muskelsvindfonden som en ret begærlig organisation, der bare vil malke mere og mere sammen med Tuborg. Jeg tror nemlig ikke, at vi har set deres grænse for, hvad sådan et arrangement skal koste - men når nu deres besøgstal begynder at falde, fordi folk synes, det er for dyrt, ja så kan det godt være, at de vil overveje, om det er den rigtige strategi, de har lagt for dagen.


Mandag d. 15 juli 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: