Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Click. Stik mig lige fjernbetjeningen!


Kategori: Kultur og sport

Enten kan man lide Adam Sandler, eller også kan man ikke - jeg hører til den første kategori. Jeg var godt underholdt af hans nye film Click, og selvom der var tidspunkter undervejs, hvor jeg godt kunne have tænkt mig en smule mere gang i den, var det alt i alt en meget positiv oplevelse.




Hvad ville du ikke give for en universel fjernbetjening? Ikke bare en der virker til parabolen, DVDen og fjernsynet, men den helt fede slags, der skruer ned for hunden, og med et hurtigt tryk på spol-frem knappen får kærestens brok til kun at vare et sekunds tid i stedet for flere minutter.

Netop sådan en fjernbetjening får vor helt, arkitekten Michael Newman, spillet af Adam Sandler (Golfbanens skræk, Anger Managemnt, 50 First Dates) fat i. Når ens liv er en lang gentagelse af skænderier med kæresten og underkendelse på jobbet, kan man hurtigt blive fristet til at springe nogle af de kedelige afsnit over. Det gør Michael også, og det har både sjove og gode såvel som katastrofale følger.



Når man ser en Adam Sandler film, ved man som regel hvad man går ind til, og man kan også denne gang forvente den sædvanlige lavpandede humor (som jeg elsker), men man bliver alligevel overrasket her - især i den sidste del af filmen, viser det sig at den faktisk har et budskab og en morale, og selv om moralen godt kan blive lidt tyk, ramte den mig ikke desto mindre.

På sidelinien finder vi Kate Beckinsale (Underworld, The Aviator), der udover at være rigtig lækker, gør det godt i rollen som hovedpersonens kvindelige modstykke, Donna. Dog skal man ikke underkende skuesplitalenter som Christopher Walken og David Hasselhoff, hvor jeg især i sidstnævntes tilfælde var overrasket over den selvironiske optræden. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men han er dejligt fri for selvhøjtidelighed på nogen måde, og det faktisk ret fedt. Christopher Walken var selvfølgelig også rigtig god, men det havde jeg for så vide også forventet.

Effekterne i filmen er rigtig gode. Filmen hopper rundt i tid, og makeup afdelingen har haft travlt med at få alle til at se hhv. yngre og ældre ud i de forskelige scener. Og det virker! Man tror på at man er hoppet i tid, og man skulle næste tro filmen var skudt over en menneskealder. Så godt er det virkelig.

Kan man normalt godt lide Adam Sandler film, vil man også kunne lide denne. Måske rækker filmen endda lidt udover den normale målgruppe, og det er ikke så dårligt endda.

Click har dansk premiere 29. September 2006



Fredag d. 25 august 2006 af: John V.R. Doktor

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: