Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Biler - ny film fra Disney/Pixar


Kategori: Kultur og sport

Jeg må indrømme, at jeg som udgangspunkt er stor fan af Pixar og hvad de tidligere har lavet, og derfor kan jeg heller ikke sige mig fri for på forhånd at være positivt indstillet overfor hvad de leverer. Men Biler, som deres nye animationsfilm hedder på dansk, skuffer ikke.




Biler er, som animationsfilm, teknisk set fantastisk. Animationerne fungerer bare, og lyden er sublim. Men god teknisk kunnen alene skaber selvfølgelig ikke en film, og man har da også ladet både manus og instruktion komme fra John Lasseter, der har haft en finger med i spillet ved hhv. "Find Nemo", "De Utrolige" og en bunke andre Pixar kreationer.

Få Disney filmen Biler + PC spil for 19,50 kr.

Biler handler om Lynet McQueen, en selvsikker debuterende racerbil, på vej til det store Stempel Cup mesterskab for at skabe historie. Udfaldet af løbet skal jeg ikke afsløre, men undervejs sker der rigtig meget på den unge racerbils vej, hvor han kommer på afveje og havner i den lille soveby Kølerkildekøbing på route 66.
Som man kunne forvente har filmen masser af indbygget morale, men heldigvis ikke mere end, at det på ingen måde er ødelæggende. Flowet er godt, tempoet aldrig for sløvt og der er masser af grin fra ende til anden. Med andre ord en rigtig god film, som jeg så absolut kan anbefale.



Ligeledes vil jeg anbefale at se filmen på engelsk. Det er muligt der her først og fremmest er tale om en børnefilm, men prøv engang at parkere børnene derhjemme, og tag ind og se filmen som den er tiltænkt; ungerne kan få den på DVD senere. Owen Wilson (Shaghai Nights, Starsky & Hutch, Wedding Crashers) er fantastisk som Lynet McQueen, og derudover er der lagt stemmer på af folk som Paul Newman, Cheech Marin og George Carlin. Det bliver ikke meget bedre, og film skal altså ses med originallyd.

Biler har dansk premiere 1. september 2006.



Torsdag d. 10 august 2006 af: John V.R. Doktor

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: