Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Lyn og torden - smukt og skræmmende


Kategori: Blandede

Lige så smukke og fascinerende lynene er på sikker afstand, ligeså skræmmende og farlige er de på nært hold. Men til alle tider har mennesket været dybt optaget af de stærke elektriske kræfter.




Lige så smukke og fascinerende lynene er på sikker afstand, ligeså skræmmende og farlige er de på nært hold. Men til alle tider har mennesket været dybt optaget af de stærke elektriske kræfter. Bare tænk på den nordiske mytologi med tordenguden, den mægtige Thor, som kastede med hammeren Mjølner, så lyn sprang som gnister. Og tordenen kom fra hans gedebukke, når de trampede hen over himlen. Fra både romerne og de gamle grækere har vi skriftlige kilder, der omhandler lyn og torden, og sagn før den tid viser, at lyn blev betragtet som gudernes våben og straf.



Men hvad er lyn og torden egentlig?
Kort fortalt er lynet en elektrisk udladning mellem en tordensky og jorden eller mellem to tordenskyer. I Danmark er lyn hyppigst om sommeren og efteråret, når varmen stiger til vejrs og danner cumulonimbusskyer.

Lynet er kun nogle få centimeter i diameter, men har en lysstyrke pr. m, svarende til 1 million 100 Watts glødelamper. Temperaturen i lynet bliver op til 30.000 grader, og det får luften til at udvide sig eksplosionsagtigt, hvilket forårsager de kraftige tordenskrald. Strømstyrken i et lyn kan nå flere hundrede tusinde ampere, men da den stiger og falder igen inden for et par hundrede milliontedel af et sekund, er energien i lynstrømmen til jord meget begrænset, selv om effekten er stor. De fleste lyn er en elektrisk strøm af negative ladninger fra sky til jord.

Lynhyppigheden er relativ lav i Danmark, med ca. 10 dage med torden om året, sammenlignet med andre geografiske områder, som f.eks. det sydlige Europa og landene omkring Middelhavet, hvor man regner med ca. 30 dage med torden om året.

Forholdsregler ved tordenvejr
Når der er lyn og torden, er der flere ting, du kan gøre for ikke at udsætte dig selv for farer.

Du kan tælle sekunder, fra du ser lynet, til det begynder at tordne. Hvis det endnu ikke er begyndt at tordne 10 sekunder efter lynet, kan du ånde lettet op. Hvis det tordner allerede 5 sekunder efter lynet, kan situationen blive farlig for dig!

Med en hastighed på 300.000 km/sek. er lysglimtet fra lynet ca. 900.000 gange hurtigere end braget, idet lyden fra tordenskraldet kun kommer op på en hastighed på 330 m/sek. Dette forklarer forsinkelsen mellem lyn og tordenbrag. Ved at lytte og tælle er det nemt at bedømme, hvor langt væk lynet er, ca. 1 km pr. 3 sekunder. Der er mange mennesker, som fejlagtigt tror, at det er 1 km pr. 1 sekund. Så for dem, som ikke er klar over det, tager vi lige den gamle tommelfingerregel igen. Når du ser lyn og hører torden, så for hver 3 sekunder, der går mellem lynet og tordenbraget, er lynet 1 kilometer væk.

Hvis tordenbraget kommer lige efter lynet betyder det, at tordenvejrets centrum er i umiddelbar nærhed, og du er i fare.

Hvis du overraskes af et tordenvejr udendørs i det frie, er der to faremomenter:

1. Hvis der ikke findes højere punkter i nærheden af dig, er du i fare for at blive ramt direkte af lynet.

2. Hvis lynet slår ned i jorden eller i et højere punkt i din umiddelbare nærhed, kan lynstrømmen, der fordeler sig i alle retninger i jorden og på jordoverfladen, forårsage så store spændingsforskelle på jordoverfladen, over bare en skridtlængde, at det kan være farligt for mennesker og dyr.

Søg det laveste punkt i det umiddelbare terræn omkring dig, og sæt dig i begge tilfælde på hug med fødderne tæt samlet og fold armene omkring knæene. Alle metalgenstande skal lægges i sikker afstand (mindst 5 m) fra dig. Sådanne metalgenstande kan f.eks. være paraply, cykel, golftaske m.v. Sportsudøvelse i det fri bør øjeblikkelig indstilles, og hvis man ikke kan nå at søge indendørs, skal man forholde sig som ovennævnt.

Det er sikkert at være indenfor, men luk døre og vinduer og undgå som nævnt ledninger, telefonen og rørføringer.

Hvad må du aldrig gøre?
Søg aldrig helt ind under et træ eller andre høje objekter, for at komme i tørvejr, men hold dig på en afstand af 5 – 10 m. Læg dig ikke ned på jorden, da spændingsforskellen kan give en dødelig strøm gennem kroppen.

Hvor sikker er man i en bil?
Forudsat at bilen er af metal og lukket – altså ikke en cabriolet, og vinduerne er rullet op - yder en bil fuldstændig beskyttelse. Den virker som et Faradays bur (det elektriske felts fuldstændige afskærmning inde i et metalbur), hvor lynstrømmen af metalkarosseriet ledes til jord uden om kabinen. Du bør dog fjerne antennen eller trække den ind. At bilen har gummidæk, der er isolerende har ingen betydning for lynet, men lynstrømmen over dækkene kan beskadige disse. Hvis man overraskes af et tordenvejr under bilkørsel, bør man holde ind til siden eller søge nærmeste parkeringsplads. Du bør under ingen omstændigheder forlade bilen før perioden mellem lynene og tordenbragene overstiger 6 sekunder.

Hvor sikker er man i en flyvemaskine?
En flyvemaskine vil også virke som et Faradays bur. Normalt sker der ingenting ved et lynnedslag i større fly. Meget farligere er de turbulente kræfter, der opstår i forbindelse med et tordenvejr. Dette er grunden til at erfarne piloter helst undgår at flyve igennem tordenvejr.

Hvor sikker er man i telt eller campingvogn?
Sæt aldrig telt op lige op ad master eller stænger, og heller ikke i skovbryn eller ved siden af enkeltstående træer. Det er relativt sikkert at ligge i telt inde i en skov. Brug en isolerende måtte og sæt dig på hug og rør ikke ved teltstængerne under tordenvejret. Campingvogne med metalrammer og campingbusser er ligesom biler beskyttet via Faraday-princippet.

Har lyn og torden fanget din interesse, så kan du læse meget mere om det fascinerende vejrfænomen hos Danmarks Meteorologiske Institut, som har lavet et tema omkring Lyn og torden.

Kilde: Astronomibladet, Desitek og Niels Bohr Institute for Astronomi, Fysik og Geofysik


Fredag d. 26 juli 2002 af: Rikke Sofie Hansen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: