Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Er de stolte følelser om frihed væk?


Kategori: Blandede

En større undersøgelse i USA viser desværre på studenterne ikke sætter emner som frihed, særlig højt.




Uddrag fra artikel i CNN, International, com
Skrevet på grundlag af en større undersøgelse, foretaget i USA i efteråret 2004

Den amerikanske tekst er oversat af Maria Stanley Valencia
Redigeret og videredebateret af Ole Stanley Olsen



Er den personlige frihed
og menneskerettigheder,
virkelig på retur . . . !


eller skal vi til at lære den næste generation, om det
allerede i Folkeskolen ?
Når man nu ved, at alle, selv små ændringer i samfundet, måden at tænke på og forskellige trends i USA, har det med at brede sig til Europa i løbet af 3-5 år, kunne det være opportunt allerede nu, at råbe vagt i gevær.
For når først ytringsfriheden, regeringscensur af aviser og radio/tv, er i fare, uden at det generer de nye generationer, så er det helt bestemt på tide at gøre noget.

Og gøre det NU!


 
First Amendment (tillæg til den amerikanske forfatning, der sikrer bla. ytringsfrihed), Ingen stor ting siger studerende fra USA. Ifølge mange high school studerende er regerings-censur af aviser ikke nødvendigvis en dårlig ting og at kunne brænde flag af, har næppe noget med beskyttelse af ytringsfriheden, at gøre.
 
Det viser sig, ifølge en undersøgelse af high school elevers holdninger, at First Amendment er et anden klasses emne for mange af de der nærmer sig deres voksne uafhængighed.
 
Det originale tillæg i “Constitutionen” har stor betydning for den måde man lever på i USA, (og for den sags skyld også i resten af Verden), den lover borgerne religions-, ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed.
 
Stadig mener dog mere end én ud af tre high school elever, når de hører det fulde indhold i tillægget, at det går "for langt" i de rettigheder det garanterer. Kun halvdelen af eleverne mener at aviser skal kunne udgive, hvad de vil uden at det skal godkendes af regeringen først.
 
Undersøgelsen viser at eleverne er endnu mere restriktive i deres synspunkter end den ældre generation.
Spurgt om folk skal have lov til at udtrykke upopulære holdninger, svarede 97% af lærerne og 99% af skolelederne ja. Kun 73% af eleverne sagde ja.
Det viser en stor forskel, hvor næsten tre ud af fire elever siger at de tager tillægget for givet eller ikke ved hvad de mener om det. Det står også klart at mange af eleverne ikke forstår hvad der er beskyttet af grundlaget for Bill of Rights, (First Amendment).
 
Tre ud af fire elever mener at brænde sit flag er ulovligt. Men det er det sjovt nok ikke. Cirka halvdelen af eleverne mener at regeringen kan begrænse uanstændigt materiale på internettet. Hvad den jo heller ikke kan gøre så forfærdeligt meget ved, med mindre de laver det om til et Intranet, af en slags.
 
Partnerne i undersøgelsen, der inkluderer organisationer for avis-udgivere og radio- og tv-avis direktører, deler en klar støtte af First Amendments emner.
 
Undersøgelsen, der er foretaget af forskere fra University of Connecticut, er den største af sin slags. Mere end 100.000 elever, næsten 8000 lærere og mere end 500 bestyrere fra 544 offentlige og private skoler har deltaget i undersøgelsen, som fandt sted i starten af 2004.
 
Elever, som er en del af skolemedie aktiviteter, som skoleaviser eller tv-produktion er meget mere tilbøjelige til f.eks at støtte udtrykkelse af upopulære holdninger.
 
Omkring ni ud af ti rektorer mener det er vigtigt for alle elever at lære nogle journalistiske færdigheder, men de fleste skolebestyrere, siger at mangel på penge begrænser deres multimedie tilbud.
Mere end én, ud af fem skoler tilbyder ikke nogen multimedie undervisning, af de high schools der ikke tilbyder en skoleavis, har 40% måttet nedlægge den i løbet af de sidste fem år.
 
"De sidste 15 år har ikke været en gylden æra for skole medier", siger Warren Watson, leder af J-Ideas projekt på Ball State University i Indiana. "Programmerne er under angreb eller bliver forsømt. Mange elever får ikke mulighed for at praktisere vores grundlæggende rettigheder".

Men ikke mange steder i f.eks. Norden er det særlig “normalt” at gymnasierne har deres egen avis, de har alle et skoleblad, men det ligger politisk og indholdsmæssigt på højde med et blad for ulveunger og plejehjemmenes orienteringer til de gamle, om næste uges bankospil. Men absolut intet der bare nærmer sig, et virkeligt kritisk, moderne nyhedsmedie, eventuelt understøttet af en lokal TV-station, eller et gymnasies egen station. Noget der vel snart burde kunne lade sig gøre, med lidt sponsorhjælp og støtte fra tipsmidlerne. Mange Gymnasier har jo snart en eller anden form for Medieuddannelse. Det kan være multimedie, journalistisk præget, nyheder eller film og tv. Så de lokale skriverkarle, lys- og lydfolk og oplæsere er jo tilstede, der hvor tingene sker eller er i det mindste i stand til at dække det nære område.

Hvor meget lærer den danske ungdom egentlig om Grundloven?

Hvor højt sætter de mon den frihed der er opnået gennem forfædrenes kamp, en kamp der gerne skulle fortsættes af dem, den nye generation.

Her er et lille uddrag af vor Grundlov, der i sin udtryksform jo nok trænger til at blive "moderniseret", men indholdsmæssigt stadig følger godt med.

Kapitel VII
§ 67
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.


Kapitel VIII
§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

§ 71
Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.

§ 75
Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.

§ 78
Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

§ 80
Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.

Ole Stanley Olsen


Tirsdag d. 17 maj 2005 af: Ole Stanley Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: