Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Et brev fra de næste generationer!


Kategori: Mellem mænd

Når ansvarstagen er blevet et fremmedord, så er der hun en frase tilbage; Det er jo Samfundets skyld!




What a trend!
“Den kreative generation”?
“De nye”?
Det er svært at sætte de nye, unge forældre i bås med nogle navne, (øgenavne).
Nemmere vil det jo nok i fremtiden blive at sætte øgenavne på deres børn, det er jo dem der er blevet testpersonerne, (ofrene) på racet efter magt, ære, guld og ikke mindst en identitet hos forældrene.
Er forældrene så nogle bussemænd, nogle iskolde golddiggers eller hvad? Eller er de bare fanget i et net af selvbedrag i en tid hvor teknikken er blevet elektronikken, og elektronikken er blevet en slags Gud, (afgud)? Hvor alle kan blive millionærer eller mere, og dét lynhurtigt.
Den eneste, og absolut dyreste satsning forældrene gør, det er at sætte børnene og den fremtid, for ikke at tale om nutid de får, på spil.
Og for hvad?
Desværre er det kun fremtiden, og det dén byder på, der kan vise det.
Men grunden til at man kan kalde de nye forældre for “den kreative generation” vil jo være som følger:
Kvalitetstid ...?
HOLD DA helt OP!
Det var da godt nok en sjov lille ting, at kalde en utrolig dårlig samvittighed...
Kvalitetstid, det er noget man kalder alt for lidt tid til både børn, kone/mand/familie og rigtig gode venner.
Så prøver man at bilde sig selv ind at man på én eller anden måde kan komprimere en mistet tid til at blive en en kvalitetstid på dåse, som man så åbner, ...og lukker for 25 øres luft ud, og syntes at dét må da bestemt være lige dét børnene har gået og sukket efter.
Næste dag kan man møde op på arbejdet med et rent hjerte og med befriende stolthed i stemmen fortælle; jeg har talt med mit barn i går, samtidig med at man næsten kan mærke vingerne vokse ud.
Kvalitetstid ...?
Børnene glæder sig usigeligt meget i denne tid, sommerferien, de har set en rejsebrochure ligge fremme på sofabordet, en brochure der omhandler en rejse til et Paradis der ligger næsten længere væk end selv en god fantasi finder som værende opnåelig. Og man venter spændt på at skulle fortælle det i børnehaven næste dag, til alle kammeraterne.
Men som så ofte før ender det med at;”Det er da virkelig for dyrt at tage børnene med, de får jo ikke noget ud af det alligevel, nej, og de forstår jo heller ikke hvad der bliver sagt til dem på Fiji øerne”!
De bliver meget gladere for at blive passet af mormor og morfar som så tager dem en tur i ZOO. “Men hvor er det egentlig for dårligt at institutionerne har lukket 14 dage i vores ferie, ikke?”
De nye helte ...?
De nye helte er noget helt andet end de dér i rustninger og frihedskæmpere med støv og rust på.
Næeh i dag er det rigtige mennesker som bruger kvalitetstid på børnene, den absolutte tid på arbejdet og overhovedet ingen tid til kærlighed.
Man er blevet sin egen gud og mener at i sig selv værende uovervindelig, dagen går med at løbe stærkere end dagen i går, ligesom dagen i går ...osv.
Den store helt er ham/hende der i virkeligheden svigter sig selv ved at kaste sin kærlighed over på penge, position og arbejde.
Nøglebørnene ...!
Et begreb der har eksisteret i de sidste 45 år, så intet nyt i det. ...Og dog, fremskridt er der da sket, i dag har mange nøglebørn ingen nøgle.
Det føles nemlig for nogle forældre som værende meget ubekvemt at have børnene rendende ind og ud i tide og utide, det må jo være nok at have dem når der spises aftensmad og skal soves. Resultatet ses overalt!
...meeen det er jo Samfundets skyld!



Lørdag d. 19 februar 2005 af: Ole Stanley Olsen

Del denne historie på facebook

#1 (af 1 kommentarer)
10-05-05 13:12:46
Sapiens

Kommentarer: 3

Jeg ser det lidt "omvendt". Jeg ser ikke børnene som ofrene, men samfundet i helhed.

Samfundet har lagt op til at børnene er det mest skrøbelige der findes. Børn er, af en eller anden grund, blevet meget dyrere end før i tiden. Firkantet set, så er holdningen, at hvis børnene ikke er sammen med sine forældre 24 timer i døgnet og tilmed får gaver og udstyr til en samlet værdi af Belgiens BNP, så bliver børnene stressede, psykisk syge og alt muligt.

Og ja, "kvalitetstid" er noget vås. Det vigtige er ikke at tilbringe mest muligt tid sammen, men at overholde aftaler osv. med sine børn. Kvalitetstid er noget den bløde danske moral har fundet på.

"Kærlighed" til penge, position og arbejde er der intet galt i. Har intet med kærlighed at gøre, men økonomisk tryghed, -som igen er familiemæssig og personlig tryghed. For hvor mange familier hænger sammen uden nogen indkomst overhoved? Ingen!

Samfundet har ikke direkte skylden, men det har vi selv. Vi kan bare ikke fatte, at børn ikke er så forbandede skrøbelige som vi hele tiden plaprer løs om.

Men hver gang en person siger: "Vi må gøre mere for vores børn", så er det netop dette som JEG kalder: "en utrolig dårlig samvittighed".

Vi ævler løs om 90.000 fattige børn i Danmark. Vi taler altså ikke om børn med tynde arme, udspilede maver og fluer sidende omkring munden. Nej, vi taler om børn hvis familie ikke har råd til skiferie og få Playstation2 i julegave.

Sjovt nok, så kommer paradokset. Hvis familierne prioriterer børnene fremfor arbejdet, så er det stakkels fattige børn som ikke kan få Playstations i julegaver. Og hvis familierne prioriter arbejdet, så børnen kan få denne playstation, så er børnene fattige på familiens hjemmelige skød...

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så kan det aldrig blive godt nok... Altid er der nogen som skal diske op med hvor dårlige forældre vi alle er.



Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: