Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Anmeldelse: The Aviator


Kategori: Kultur og sport

Oscarfavoritten The Aviator er sikker underholdning, der nok skal tage statuetten med hjem - men for kritiske europæere er det desværre ikke mere end blot god underholdning i tre timer.




Storladne Oscardrømme

The Aviator er en af de helt store favoritter til at erobre statuetten for bedste film ved den kommende Oscar-fest til marts. Og det er bestemt ikke uden grund, for Martin Scorseses seneste værk indeholder alt det, der gør en gør film til en ægte Oscar-kandidat: En excentrisk skikkelse fra den amerikanske historie, glamour, følelser, flyvemaskiner og en hovedperson, der langsomt går i hundene trods udvendig succes. Dette kunne lyde som en bitter anmelders kritik af et stykke spekulationsarbejde, men i hænderne på Martin Scorsese er The Aviator blevet mere end blot endnu et lunkent forsøg på at score billige point; det er faktisk lykkedes at lave en rigtig god film, hvor ambitionerne langt hen af vejen føres til dør. Dette er uden tvivl den drevne brooklyn-instruktørs fortjeneste, og i hænderne på en mere urutineret herre ville The Aviator hurtigt blive et oversentimentalt og plat portræt af en utiltalende og uinspirerende rigmands-excentriker. At The Aviator så til tider bliver for lang og for ufokuseret skal nok mest tilskrives manuskriptforfatteren, der godt kunne have brugt et større overblik og et mere stramt fokus på enkelte dele af historien.


Foto: Nordisk Film




På trods af, at meget af The Aviator skal tilskrives Scorseses drevne håndværk, hersker der ingen tvivl om, at filmen i sidste ende er Leonardo DiCaprios film. Leo har siden han var ganske ung næret en stor fascination af Howard Hughes, og det er hans engagement, der har ført filmen frem og til sidst fået den til at ende i hænderne på erfarne folk fra Hollywoods absolutte superliga.
DiCaprio kan da bestemt også være stolt af The Aviator, hvor han uden tvivl leverer sin karrieres måske bedste præstation, som den neurotiske Hughes, der langsomt går op i limingen og kæmper for alt det, han tror på: Flyvemaskiner, kvinder og film. Leo balancerer fint i sit spil mellem overstadige ambitioner og en mislykket privatliv.


Foto: Nordisk Film


Selvom filmen i høj grad tilhører Leo og hans portræt af Hughes i den altoverskyggende hovedrolle er der også masser guf i de stjernebesatte biroller. Mest markant er Cate Blanchett som Hollywood-legenden Kathrine Hepburn, der synes at være den eneste kvinde, som reelt kan give Hughes det modspil, han fortjener. Blanchett er for tiden storfavorit til at vinde oscaren for bedste birolle, men efter min ydmyge smag, tangerer rollen det karikerede og overspillede – også selvom Blanchetts talent unægtelig skinner igennem, og hun leverer en forholdsvis kompliceret beskrivelse af den smukke skuespillerinde. I andre biroller ser vi blandt Jude Law, Gwen Stefani, Kate Beckinsale og Alec Baldwin, der alle leverer fine præstationer uden dog på nogen måder at overskygge hverken DiCaprio eller Cate Blanchett.


Foto: Nordisk Film


Som allerede nævnt er The Aviator på mange måder en rigtig god film med smukke scener, hurtige flyveraction, følelsesladede scener og en episk dimension, der nok skal appellere bredt og skabe begejstring. Når jeg alligevel er en smule forbeholden overfor filmen skyldes det mest, at filmen faktisk mangler et reelt fokus. Det er spændende portræt af en legendarisk person, men som film formår historien aldrig at løfte sig over portrættet – der mangler en større tematisk budskab, og i løbet af filmens næsten tre timers spilletid får man aldrig præsteret en reel pointe. Det er, som om at Scorsese og manuskriptforfatteren har fortabt sig så meget i personen Hughes og hans kamp for anerkendelse og identitet, at de har glemt at gøre filmen emotionelt rørende og vedkommende. Det hele bliver en kende uengageret, selvom der til tider findes enkelte politiske stikpiller, der med lidt fortolkning måske kan føres op til vores dages amerikanske politik – f.eks. har den dedikerede senator, der kæmper for at få Hughes ned med nakken en mærkelig lighed med en vis vicepræsident, der også til tider kan have svært ved at skelne mellem sine politiske interesser og sine egne forretningsmæssige forhold.


Foto: Nordisk Film


Samtidig savner jeg faktisk følelser i The Aviator. Jeg ville gerne kunne knibe en tåre i en sådan film, men i Scorseses hænder er al sentimentalitet skåret væk – for det meste for det gode, for det kunne blive et tårepersende makværk – men bare en lille smule mere violin og lidt mere spændvidde i karaktertegningen til den sentimentale side havde paradoksalt nok ikke skadet.

Alt i alt er The Aviator blevet glimrende underholdning, som alle parter bestemt kan være bekendte. Desværre er den helt ikke det imponerende storværk, som den er tænkt, men meget mindre kan da heldigvis også gøre det – også selvom instruktøren hedder Martin Scorsese og er kendt som en af de allerstørste nulevende amerikanske filmskabere.


Mikkel Bækgaard / Filmnet.dk


Torsdag d. 27 januar 2005 af: Filmnet.dk

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: