Kategori: Grineren
En fyr trasker af sted langs vestkysten, finder en flaske og samler den op. En ånd dukker op og siger:
”Tak fordi du lukkede mig ud af flasken, jeg vil give dig ét ønske.”
Fyren siger:
”Jeg har altid gerne villet til Grønland, men jeg er for bange for at flyve, og skibe giver mig dødsangst af klaustrofobi. Så jeg vil ønske, du vil bygge en bro hele vejen til Grønland”.
Ånden svarer:
”Undskyld men det kan jeg vist ikke klare. Tænk på alle de brofag og hvor enorm piloteringen skal være. Hvor dybt tror du ikke, der er undervejs? Og alt den cement og jern-armering, der skal til! Og hvad med servicestationer og bilværksteder, som der skal være undervejs. Nej, du bliver nødt til at bede om noget andet.”
Fyren svarer:
”Okay, der er noget andet. Jeg har altid gerne villet forstå kvinder. Hvad får dem til at le og græde, hvorfor de er så temperamentsfulde og svære at omgås... og hvad der tænder dem, du ved.”
Ånden tænker sig om et kort øjeblik, ”Skal det være en 2 eller 4 sporet motorvej?”.
Del denne historie på facebook
Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.