Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Den perfekte kvinde


Kategori: Mellem mænd

Hvis du ikke lige nu søger efter den perfekte kvinde, så er jeg sikker på, at du har gjort det tidligere. Men lad det være sagt med det samme, hun findes ikke!




På det tidspunkt hvor manden begynder at se sig om efter en mor til sine kommende børn, går han fra starten efter det perfekte. Det kan ikke være anderledes. Hvorfor skulle han nøjes med det næstbedste, hvis han kan få det bedste? Selvfølgelig vil han ikke det!

Der er bare det problem, at den perfekte kvinde ikke findes. Det kan godt ske, at han i starten af forholdet tror, han har fundet den perfekte kvinde, men med tiden finder han ud af, at hun slet ikke er så perfekt alligevel.



Nu tænker du muligvis, "Hey, hvad fanden har du gang i, min kæreste er enormt sød, lækker og dejlig, så kom ikke her...!". Det siger jeg heller ikke, at hun ikke er, men hun er ikke perfekt, så enkelt er det.

Tænk dig om, hvis hun ikke prutter højlydt når I er alene sammen, så har hun muligvis en vanvittig dårlig ånde, når I står ud af sengen om morgenen.

Eller hvad med hendes figur? Har hun enten ikke lige lidt for store bryster, eller måske lidt for små, i forhold til havde du virkelige kunne tænke dig? Eller hvad med hendes bagdel, har den lige den størrelse, der tænder dig? Og hvis hun har den perfekte røv, går hun måske i for stort tøj, så du slet ikke får glæde af at se på den til daglig?

Hvad med jeres hjem, yder hun der den indsats som du synes, hun burde? Ikke forstået på den måde, at hun skal lave det hele, kun ud fra hvad du ønsker, gør hun så det hun skal?

Hvad med det hun har mellem ørerne, er det som det skal være? Eller er hun knapt så skarp, som du kunne ønske dig?

Forstår du hvad jeg mener? Der er ingen kvinder, der er perfekte - der er heller ingen mænd, der er perfekte for den sags skyld. Men hvad så, vi vil jo alle gerne have en kvinde vi kan være stolt af, en vi kan vise frem og sige, "Se her, det er min kvinde, MIN, og jeg er sgu' både glad for hende og stolt af hende!" Og det er det, der er hele sagens kerne, vi skal finde den med de mindst skarpe kanter, den der passer bedst til os hver i sær. Så har vi nået det vi skal, og det er 100% lige meget hvad andre tænker om hende, hvis bare du er glad for hende!

For flere år siden havde jeg den opfattelse, at Demi Moore var en af de dejligste kvinder på jorden - det mener jeg i øvrigt også i dag - hun skulle bare ikke have fyldt de dejlige bryster med gelé! Hendes bryster var tæt på perfekte, som de var. Min opfattelse var også, at alle andre mænd måtte syntes det samme, men det gjorde de ikke. Jeg kender ingen, ingen, der var lige så forgabt i hende som jeg. Og jeg forstår det ikke... men det skal jeg heller ikke. Alle vi mænd er forskellige, og det er det, der gør, at der er en kvinde til os alle sammen. Og selv om hun ikke er perfekt, kan hun stadig være en dejlig.


Tirsdag d. 10 august 2004 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: