Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Vin og julemad


Kategori: Mad og drikke

Mad og vin hører sammen, men det er svært at give generelle retningsliner omkring hvilken vin, der skal drikkes til maden, da der ikke er to personer, der er ens. Nogen er til moren andre er til datteren.




Når det så drejer sig om vin til julemaden bliver det ikke nemmere. Her er de fleste nemlig meget traditionsbundne. Og har man nu altid fået andesteg og en bestemt flaske rødvin, så er det svært at ændre.

De følgende retningslinier kan man således følge som inspiration, men man kan også blot gøre, som man altid har gjort, hvis man nu synes at det smager godt. Mad og vin er et spørgsmål om personlig smag og det skal man huske…

Dansk julemad er traditionelt en meget fed spise. Det er ikke så meget kødet, der er fedt, men mere tilbehøret som brun sovs og brunede kartofler. Til fed mad har man derfor generelt brug for en vin, der kan "friske" lidt op og som derfor skal indeholde en del syre og ikke så meget tannin (garvesyre). Vi vil foreslå følgende til den traditionelle julemiddag:


Mad til and, gås eller flæskesteg
Egentlig er en god fyldig hvidvin fra f.eks. Alsace det helt rigtige valg til den danske jul. Prøv f.eks. en Riesling Grand Cru eller en Pinot Blanc. En hvidvin får maden til at virke mindre tung og frisker dejligt op.

Skal det være rødvin (og det skal det de fleste steder) så er det vigtigt, at vinen ikke har for meget tannin (garvesyre). Man kan derfor enten vælge vine med druetyper, der fra naturens side ikke har så meget tannin eller en tanninrig vin, der har fået lov at modne i tilpas mange år, så tanninen er blevet afrundet og blødgjort.

Vine fremstillet på Pinot Noir, Gamay, Syrah og Barbera indeholder en del syre og ikke så meget tannin, så de egner sig perfekt til julemaden. Det drejer sig f.eks. om Bourgogne eller Beaujolais vine, en god Côtes du Rhône vin (f.eks. fra Gigondas eller Chateauneuf de Pape) eller en Barbera vin fra Piemonte i Italien. En Shiraz vin fra Australien vil også være velegnet.

Af de mere modne vine vil en Bordeaux Cru Classé fra 1990 eller tidligere være et oplagt valg, men der er vi også oppe i en meget dyr vin. Alternativt er en moden Barbaresco eller Barolo også perfekt. Nogle sværger til den meget alkoholrige italienske vin, Amarone, som vinen til juleaften. Har man ikke prøvet Amarone før, skal man nok ikke forsøge sig første gang en juleaften, men kan man lide den fede, tunge smag, går også denne vin til julemaden.

Ris a l’amande
Ris a l’amande er en sød dessert og kræver derfor også en sød vin. De fleste spiser den med kirsebærsovs som er meget syrlig, så det er svært at sætte vin til. En god Tawny Port eller evt. en Colheita portvin passer godt til. Også en Madeira er super til denne dessert. Man kan også anvende en hvid dessertvin som Sauternes, Eiswein eller Vendages Tardive, men maden kan så godt risikere at overgå vinen og det vil være synd, da disse vine som regel er kostbare.

Find evt. din julevin i VinForum VinTest .


Onsdag d. 3 december 2003 af: Jan Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: