Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Hvor er mandens kraft henne?


Kategori: Mellem mænd

Kender du det, at der kan være forskel på en mand, som er single og en mand som har været i ægteskab længere tid? Hvad ligger der i denne forskel? Har singlemanden mere maskulinitet og virilitet?




Kender du det, at der kan være forskel på en mand, som er single og en mand som har været i ægteskab længere tid? Hvad ligger der i denne forskel? Har singlemanden mere maskulinitet og virilitet?


Et kan man sige, singlemanden er mere vågen, er ude i sanserne og nede i seksualiteten. Han må have fat i drifterne og urkraften for at finde sig en mage, så hans gener kan gå videre. Lad os bare erkende det; han er hunderæd, for får han ikke en mage, er han ved at uddø. Han er ved at dø, hvis han ikke får lettet trykket. Han er som en ensom ulv uden sin flok. Han taber sig, musklerne bliver større, øjnene skinner, han bliver 5 cm højere og ret i ryggen. Han er opmærksom på duftene, især fra potentielle kvinder, og han er ikke bleg for at kommentere det til disse kvinder. Hans øjne falder altid på måsen af det modsatte køn, og brysterne, der skal være plads til, at hans afkom kan komme ud, og der er plads til mælken.

Man kan let høre ham, for ham brøler op, om sine bedrifter, hvad han kan og hvordan han vil erobre verden. Hvilket er naturligt, den største brøleabe får den mest produktive hun abe - og den smukkeste. Han brøler også for at overdøve den seksuel kraft, der dunker i tindingen på ham, det skulle jo nødigt virke som om, han mangler noget. Han er som sagt i sine drifters vold, og derfor behøver han ikke så meget søvn. Som urjæger, driver han jagt til sent om natten, og vågner tidligt for det sidste han behøver, som jæger, er søvn. Han skal hjem, finde det der skal være hans flok og hans hule.

Urkraften er driftsstyret og en hel del af det er seksuel kraft og maskulinitet, og det må være den kraft, som vækker kvinderne, så de spinder som killinger. Kvinderne føler sig begæret, kvindelig, elskværdig, beundret og fuldkomne. Denne kraft og styrke kan vel med rette kaldes for hellig, en kriger energi, for når manden ikke har den, så er den ikke bare til at samle op igen. Hvad værre er, hvis mandens mage samler den op, så spinder hun ikke længere som en killing, men brøler som en løve, og så er det manden, der ikke bliver til killing men kylling.
Når jeg siger værre, er det ikke fordi kvinden ikke må være stærk, for det handler ikke om det, men ingen af parterne er tjent med dette. Kvinden kan ikke se noget i manden - og det kan han heller ikke selv. Det handler heller ikke om, at manden ikke skal være på lige fod med kvinden hjemme i hulen, blot kraften og sansernes bevågenhed og styrken i det seksuelle og maskuline. Bare at nu kæmper de mod hinanden, med alt den kraft de begge kan sætte i med.

Jeg vil undlade at beskrive manden, som har tabt kraften, efter jagten er endt og han er blevet forenet med sin mage og sin hule, af respekt for mit broderfolk. Men dog vil jeg sige, at søvnen og maden har fået større betydning, end da han var kraftfuld, og kroppen, energien og stemmen ligeledes mindre.
I stedet for at kikke dybt i bålets flammer som i urtiden, så har fjernsynet fået samme rolle. Men med den forskel at flammerne og ilden rummer noget af kraften, mens fjernsynet dræner og formindsker kraften.

Mit store spørgsmål er dog, hvorfor mister manden sin kraft, når magen er fundet? For uden denne kraft forsvinder en hel del af morskaben og seksualiteten også. Og vi kan vel blive enige om, at skilsmisse er en af metoderne til at genfinde kraften på. Der skal vel blot gå et par uger, så er den på fuld kraft igen, hos den mand som har været helt drænet for kraft.
Hvordan skal manden kunne fastholde dette store kraftfelt, i foreningen af sin nyfundene kvinde, og navnlig når afkommet kommer til verden?
Tja, hvis kvinden er snu, og ønsker en stærk og viril mand, må hun leve med angsten, om at der er andet bytte, ude i verden og agere som bytte, på samme måde som man optræner jagthunde. Dyyygtig hund, farlig løve, stor stærk mand, og der er ingen fare for, at den stærke og dygtige jægermand, ikke vil gengælde komplimenterne, det er jo en del af instinktet og jagten. Husk også at en god viril "kost” til en driftig jæger er sensualitet og seksualitet, for så er der ikke tid til søvn, mad og tv!!!


Fredag d. 12 december 2003 af: Mads Vang Christensen

Del denne historie på facebook

#1 (af 1 kommentarer)
12-12-03 12:48:53
Bitter Sport

Kommentarer: 6

Hørt hørt!! Efter at have forladt min kæreste igennem 3½ år, er der sgu sket en ting eller to!! Har det faktisk sjovere nu, og der sker meget mere omkring en, end hvis man var "bundet" af det andet køn...og faktisk nyder jeg det i fulde drag.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: