Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Hverdag i parforholdet


Kategori: Mellem mænd

Har du nogensinde tænkt over, at "hverdagen i parforholdet" er et rollespil vi har lært af vores forældre? Og at det der kan minde om livets trummerum, er en cirkel der kan brydes, hvis du tør finde din indre teenager frem?




Hvad gør, at vi kommer til at give forholdet en hverdagsagtig tilstand?
Hvad gør, at vi bringer vores forhold ned på et ”bo hjemme hos forældrene plan”?

Alle kan sige, ja, ja det er godt med den forelskelse, men husk der kommer en hverdag. Men hvad er denne hverdag? Er det der hvor, praktiske husk-voksne-ting kontra lyst, skal fordeles i en 90/10 ordning, for ikke at skulle mærke skyld og høre vores indre kritikker praktisere kritisk prædiken? Om hvordan vi ikke er gode nok, hvis vi ikke har taget opvasken, støvsuget mm. Og skulle vi se vores partner tage lidt af ”paradisets lysthave”, i form af at tænke lidt på sig selv med frihed og afslapning, tager vi så selv rollen, som dømmende kritikker, over for vores partner, fordi vi føler os forurettet i at pukle uden hjælp fra vores partner?

Prøv at forstille dig, at det spil der opstår imellem partnerne i forhold til at det praktiske, ved at bo sammen og have børn, næsten er det samme som, at der kunne komme en skrap forældre ind af døren. Og hvis tingene ikke er i orden, ja så falder der brænde ned. Vi handler som om, vi kunne blive dømt af vores forældre. Eller hvad ville naboen ikke tænke, hvis der ikke bliver holdt orden i systemet og det huslige.

Er det fordi, når vi flytter sammen, skal vi lege far og mor? Det vi kender fra vores forældre, er opdragende, kritisk og dømmende over vores teenager tilværelse. Hvor vi ikke gad at høre efter og bare ville nyde livet, ja så var det forkert, egoistisk og dovenskab er som bekendt roden til alt ondt.


Da vores forældre handlede på angst og bekymring, i forhold til hvad skulle vi dog blive til, hvis vi bare lod os dvæle i nuet, og afventede livet som det kom. Vores forældre kendte ikke selv til det at indfri deres behov og ønsker for livet, da livet var arbejde og tryghed i et fællesskab. Det gjorde dem utrygge sammen med alle de andre voksne, der skulle være rollemodeller for os.

Ved at skulle være rollemodel, må man gøre som de rollemodeller, man selv kender, og derved trækker man også på de gamle værdier fra ens egen rollemodel. Disse ældre værdier har stadig rod i få et arbejde, en partner og være tilfreds med det, du har. Arbejde kan give frihed og hjælpe en mod ønsker og mål. Desværre rummer disse værdier ikke mange svar på, hvad det betyder, og hvilke behov der kan indfries, da behovene ligger tættere på det vi ville og gjorde, da vi var teenagere. Nemlig bare at være i nuet, lytte til musik, og hænge ud i sengen, eller blandt vennerne. Denne ungdoms væren, var forkert og blev pisket væk, da det var at være uproduktivt, dovent og det kunne være roden til ungdomssløvsind.

Så i dag hvor vi ikke har de økonomiske trængsler og behovet for en partner på et overlevelses og økonomisk grundlag, kan det være svært at finde ud af hvad er tilbage, når vi har en partner og jobbet er i orden. Netop det som vores forældre og bedsteforældre kæmpede for, det har vi allerede i en alder af 20-25 år. Hvad er så tilbage? Nå ja, børn der sættes i verden som et symbol på kærligheden. Og folk flytter sammen netop for kærligheden, og for den åbning forelskelsen forsager. Åbningen ind til kærligheden, tilstedeværelse, liv, seksualitet og det der er, lige nu.

Alle der er blevet skilt og har fundet en ny partner, kan ofte fortælle, at de blev som unge teenagere igen, fulde af humor, glæde, kærlighed og slap fri af deres indre kritikker og dømmende forældrerolle. Så ofte vælger vi vores partner i ”unge og ubekymrede sind”, for det er det, vi ønsker resten af livet og når vores nye kæreste kan vække det i os, må det være til vores dages ende. Det er det der kendetegner livet, ulidelige lethed.

Så det er vel ikke hverdagen, der gør, at vi begynder at spille forældrespillet. Men når vi flytter under samme tag, bliver det, som det var i sidste forhold, eller som da vi boede hjemme og stod model til vores forældres manglende forståelse og indsigt i hvad livet er - ud over arbejde og overlevelse. Vi får simpelthen lukket af for det liv, vi har inden i os, kærlighed, tilstedeværelse og ikke mindst nuet og alle vores skiftende behov som nærhed og berøring, det sensuelle og seksuelle.

Når det er, vi lukker af, er det ikke mindst, fordi vores partner kommer til at spille, dog uden at vide det, vores ”tidligere modspillere”, forældre og tidligere partner og rammer os på gamle svigt og sårede forventninger. Det er her fortiden kommer frem som deja-vu, genkendelsen af det gamle og vi lukker af for fortiden og derved også for nuet med de kærlige og sensuelle behov mm.
Tilbage står vi med en ”hverdag” der minder os alt for meget om livets trummerum, det som vi har kendt tidligere. Samtidig med at vi lever for noget udefinerbart ude i fremtiden, som kunne bringe os tilbage til livet. Tilbage til forelskelsen og alle de positive aspekter der var tilstede i vores åbne sind, hvor sultne som vi er, sluger alt det gode, som skulle det få en ende.

Tænk hvis vi dog bare kunne slippe den forbandede overkontrollerende forældrerolle, der er mere opmærksom på vores omgivelser, vores partner og vores børn, end hvad der sker inden i en selv. Det at blive opmærksom på, at det er en selv, der lukker af for livet og kærligheden, og hvor meget vi svigter os selv, i vores behov for det åbne ærlige og uden vurderende refleksioner, fra os selv og vores partner.

Tænk at turde opleve om verden, magten og kontrollen ville bryde sammen om ørene på os, hvis vi gav os selv fri, træde ud af vanerne, gøre de ting vi gjorde da vi var unge. Gå ud og danse, snakke til kl.4 om morgnen, elske i bilen, i skoven, et hurtigt knald før kartoflerne sættes over. I det hele taget gå på oplevelser ud over det vi kender.


Onsdag d. 26 november 2003 af: Mads Vang Christensen

Del denne historie på facebook

#1 (af 1 kommentarer)
10-01-04 02:35:41
Bastardo

Kommentarer: 1

Juhuuu! Knaldgodt indlæg! Flere af dem tak..
Godt nyt år til dig!
Mvh,
Hans
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: