Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Fyldt kalkunbryst


Kategori: Mad og drikke

Denne ret kan godt virke lidt feminin med det lyse kalkunbryst og den hvide ost inden i, men jeg lover dig, når du smager den, er det en rigtig herreret med smagen af...




Denne ret kan godt virke lidt feminin med det lyse kalkunbryst og den hvide ost inden i, men jeg lover dig, når du smager den, er det en rigtig herreret med smagen af soltørrede tomater. Kartoflerne bliver utrolig lækre og sprøde, og de kan sagtens spises uden sovs. Den eneste ulempe er, at det ikke er alle steder, der kan købes frisk oregano, så det skal du være opmærksom på, men så kan det sagtens erstattes af en anden krydderurt. Retten hører til den lille fest i hverdagen.

(4 personer)
25 g finthakkede, soltørrede tomater
2 dl grofthakkede oreganoblade
100 g Cheasy Friskost naturel 6%
¼ tsk groft salt
friskkværnet peber

1 kalkunbryst (ca. 450 g)
¼ tsk groft salt
friskkværnet peber
bomuldsgarn

1 kg mellemstore, uskrællede kartofler i både
1 liter vand
1 tsk groft salt

1 spsk vindruekerneolie
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Tilbehør: 500 g blandet grøn salat og dressing af Cheasy A38.
Stegetid: Ca. 45 min. ved 200°.


Tilberedning:
Rør de soltørrede tomater og oregano sammen med osten. Smag til med salt og peber.

Læg kalkunbrystet på den ”glatte” side og skær en lomme i den tykke del af kødet. Fyld lommen med osteblandingen. Bind bomuldsgarn om kalkunbrystet, så det holdes sammen til en lille steg. Læg stegen i en lille metalbradepande og drys med salt og peber. Sæt bradepanden på en plade med bagepapir så der er plads til kartoflerne.

Kom kartoflerne i en gryde med kogende vand tilsat salt. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Tilsæt olie, salt og peber. Vend rundt så alt bliver godt blandet. Fordel kartoffelbådene på bagepladen og steg det hele midt i ovnen. Mål efter ca. 35 min. kødets temperatur på et sted uden fyld. Den skal være ca. 70°. Tag stegen ud når den er færdig, og lad den hvile tildækket i ca. 10 min. Lad kartoflerne stege videre.

Ved serveringen:
Fjern bomuldsgarnet om stegen og skær den i skiver. Anret kødet på et varmt fad sammen med kartoflerne og dryp evt. sky fra bradepanden oven på kødet. Server salat og dressing ved siden af.

Energifordeling i procent for retten:
Fedt: 16%
Kulhydrat: 51%
Protein: 33%

Samlet energiindhold for retten: 8700 kJ
Energiindhold pr. person: 2.175,00 kJ

Denne ret er bragt i samarbejde med


Fredag d. 28 juni 2002 af: Rikke Sofie Hansen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: